Investor

Atlantic Petroleum på overlevelseskurs trods rød egenkapital

Der er angiveligt penge nok i kassen til, at Atlantic Petroleum kan fortsætte driften i yderligere tre år - og samtidig er der nu også mulighed for igen at udvide porteføljen, så der kan skabes reel produktion og salg.

Artiklens øverste billede

Sådan lyder meldingen i regnskabet for andet kvartal, der ellers også byder på en negativ omsætning og en blodrød egenkapital.

Det færøske olieselskab, der ellers har balanceret på kanten af overlevelse gennem lang tid, siden det sidste år kom frem, at der ikke kunne findes finansiering til udviklingen af et stort britisk oliefelt, modtog i slutningen af maj et nødlån fra British Oil & Gas på 8 mio. pund.

De penge skal sikre den fremtidige drift - og skal ifølge en tidligere meddelelse fra Atlantic Petroleum - bruges til investeringer i porteføljen i primært Østeuropa og Eurasien. Lånet har en kuponrente på 9 pct., og det kan også konverteres til aktier i olieselskabet ved en strike-kurs på 15 kr.

Samtidig har Atlantic Petroleum fortsat penge til gode fra sidste års salg af den britiske Pegasus-licens, som ventes også at kunne spæde lidt til den pressede kasse, og frasalg af Orlando og Kells-licenserne - ligeledes i Nordsøen - er desuden fortsat i gang, hvilket også kan kaste penge af sig.

- Lånet sikrer penge til at drive selskabet i de næste tre år, og det vil give os penge til at udvide porteføljen. Som et resultat af Pegasus-salget med udestående betingede betalinger; Atlantic Petroleum UK venter at modtage fremtidige pengeindstrømninger fra den britiske del af Nordsøen, og Atlantic Petroleum North Sea vil hente værdi fra salget af Orlando og muligvis Kells, skriver Atlantic Petroleum i regnskabet for andet kvartal.

- Derudover vil selskabet refokusere sine forretninger og udnytte det nuværende fald i markedet til at søge muligheder i Østeuropa og Eurasien, fortsætter selskabet.

I selve regnskabet for andet kvartal bogfører Atlantic Petroleum en negativ omsætning på 127.000 kr., mens driftsresultatet (EBITDAX) opgøres til minus 1,5 mio. kr. mod et plus på 7,7 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

På grund af lånet fra British Oil & Gas kan olieselskabet dog notere sig et nettoplus på 77,8 mio. kr. på bundlinjen - mod et underskud på 15,4 mio. kr. i andet kvartal 2015.

Egenkapitalen i Atlantic Petroleum var dog fortsat på minus 59,7 mio. kr. ved udgangen af første halvår, fremgår det af regnskabet.

Tabel for Atlantic Petroleums regnskab for andet kvartal af 2016:

Mio. kr.

2. kvartal 2016

2. kvartal 2015

Omsætning

-0,1

76,5

Resultat af primær drift (EBITDAX)

-1,5

7,7

Resultat før skat

64,6

-46,4

Nettoresultat

77,8

-15,4

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.