På en uge har Vestas-tiltroen vokset sig markant større
Siden Vestas kom med regnskab sidste torsdag, har en række analytikere hæves deres kursmål på vindmøllegiganten.
Vestas blev med ét svirp endnu mere populær blandt analytikerne for en uge siden. Et stærkt halvårsregnskab med en opjustering fik efterfølgende en række af de analytikere, som følger Vestas, til at løfte deres kursmål på vindmøllegiganten.
Hele 14 analytikere løftede således deres kursmål efter halvårsregnskabet. Før var deres gennemsnitlige kursmål på 504, nu er det på 583, altså en stigning på næsten 16 pct.
Den største stigning er at finde hos Exane BNP Parisbas, der har løftet sit kursmål på Vestas fra 395 til 510, svarende til en stigning på 29 pct.
| Virksomhed | Kursmål før regnskab | Kursmål efter regnskab |
|---|---|---|
| Credit Suisse | 310 | 370 |
| ABG Sundal Collier | 520 | 630 |
| Carnegie | 510 | 600 |
| Societe Generale | 470 | 570 |
| Commerzbank | 450 | 550 |
| Jyske Bank | 565 | 650 |
| Macquarie | 501 | 598 |
| Nordea | 550 | 600 |
| Handelsbanken | 580 | 650 |
| Kepler Cheyvreux | 517 | 592 |
| Exane BNP Parisbas | 395 | 510 |
| Barclays | 550 | 590 |
| Alpha Value | 565 | 620 |
| Danske Bank | 575 | 630 |
Vestas-aktien har da også vist sig som en god ide at have penge i den seneste uge, da den er steget med over 13 pct.
Investor har torsdag fulgt tre selskaber med hovedsæde i Aarhus, og Vestas er ét af dem. De to andre er Aarhus Elite og Schouw & Co. I dagens handel kunne Vestas ikke holde dampen oppe fra den seneste uge, og aktien sluttede dagen med et fald på 0,45 pct. i kurs 554. Dermed er vindmøllegiganten oppe med 14,5 pct. siden nytår.
Torsdag blev ikke dagen, hvor Schouw & Co. kunne udbygge sin stigning siden årsskiftet. Investorerne handlede aktien ned med 0,95 pct., så aktien lukkede i kurs 415,5. Dermed er aktien oppe med 7,4 pct.
Aarhus Elite klarede sig en anelse bedre, da dagen endte i et rundt nul. Kursen lukkede i 0,265 kr. pr. aktie, og selskabet er således stadig oppe med 19,7 pct. for året.


