Negative renter: »Det er et pyramidespil«
Når store selskaber som Sanofi og Henkel kan udstede obligationer til en negativ rente, minder det om et pyramidespil, lyder det fra Saxo Bank.
Der blev rystet på hovedet rundt om i investeringsbranchen, da det tidligere på ugen kom frem, at tyske selskab Henkel og franske Sanofi har udstedt erhvervsobligationer med en negativ rente og dermed tjener på at låne penge. Én af dem, der rystede på hovedet, var Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank.
»Det er et pyramidespil, for hvis man køber en obligation med en negativ rente, skal man håbe på, at der kommer en køber, som er endnu mere tosset, end man selv er, der vil betale en højere pris for obligationen. Det giver ingen mening at investere i obligationer med negativ, med mindre man er tvunget til det,« siger han.
Årsagen til, at vi er havnet i en situation med negative renter på erhvervsobligationer er bl.a, at den europæiske centralbank (ECB) har banket sin ledende rente ned i negativt territorium og samtidig opkøber stats- og erhvervsobligationer.
»Først købte ECB statsobligationer, og det pressede rentekurven helt i bund. Efterfølgende blev erhvervsobligationer tilføjet til opkøbsprogrammet, og det har også presset rentekurven ned på disse obligationer,« siger Teis Knuthsen.
Ifølge Henrik Henriksen, der er chefstrateg i pensionsselskab PFA, er den negative rente på erhvervsobligationerne i Henkel og Sanofi et udtryk for, at investorerne ikke er helt trygge ved den nuværende situation.
»Det siger noget om, hvor usikre investorerne er, når de køber obligationer med en negativ rente, fordi de søger sikkerhed. Selv om det går bedre med økonomien, er der en grundlæggende usikkerhed blandt investorerne. Det skyldes også, at centralbankerne har banket renterne fuldstændig i bund,« siger Henrik Henriksen.
Men hvem er det egentlig, der har købt erhvervsobligationerne fra Sanofi og Henkel? Det kender vi ikke svaret på, men ifølge Henrik Henriksen kan det være investorer, der ikke befinder sig i eurozonen.
»De kan lave swaps, så de ender med et bedre afkast i deres egen valuta,« siger han.
Teis Knuthsen peger på, at der også kan være ETF'er iblandt køberne.
»Hvis obligationerne indgår i et indeks, så skal ETF'erne købe dem uanset prisen, fordi de skal afspejle indekset. Derudover er der også ECB, som ikke ser på prisen, men mængden,« siger han.
Ifølge ECB's egne regler må centralbanken kun opkøbe erhvervsobligationer med en høj kreditværdighed, og de må ikke have en rente, der ligger under ECB's ledende rentesats på minus 0,4 pct.