Investor

Medie afslører: Her er den hemmelige Joe & The Juice-køber

Joe & The Juice bliver ifølge et branchemedie værdisat til op imod 1,5 mia. kr.

Artiklens øverste billede
En såkaldt juicer hos Joe & The Juice på Østerbro i København. Arkivfoto: Jens Dresling

Det er angiveligt den amerikanske kapitalfond og tidligere Saxo Bank-medejer General Atlantic, der er tæt på at købe sig ind i den danske juicekæde Joe & The Juice. Det skriver branchemediet Mergermarket.

Rygterne om, at en kapitalfond vil smide penge efter iværksætteren Kasper Basses millionsucces, har floreret i ugevis, og nu mener Mergermarkets altså at have fundet frem til budgiveren.

Mergermarket har talt med en kilde tæt på forhandlingerne, som hævder, at Joe & The Jucie vil blive »usædvanligt høj prissat« i forbindelse med salget. Således ventes det, at kapitalfonden må betale, hvad der svarer til mellem 15 og 20 gange af driftsindtjeningen.

Joe & The Juice omsatte i 2015 for 420 mio. kr. med en driftsindtjening på 75 mio. kr. Det svarer altså til, at General Atlantic må betale mellem 11,25 og 15 mio. kr. for hver procent, kapitalfonden vil have del i. Det vil igen betyde, at virksomheden er værdisat til mellem 1,125 mia. kr. og 1,5 mia. kr.

Hvis da altså forhandlerne tager udgangspunkt i sidste års indtjening. Prisen vil formentlig være endnu højere, hvis man tager udgangspunkt i indtjeningen for 2016, hvor Joe & The Juice har ekspanderet.

I forvejen har den svenske kapitalfond Valedo Partners investeret i Joe & The Juice, men selv om både Valedo og General Atlantic skulle blive en del af ejerkredsen, vil Kasper Basse fortsat være hovedaktionær.

Kasper Basse stiftede juicekæden, der også sælger kaffe, sandwicher og snacks, i 2002 og har siden forvandlet den lille danske kæde til et verdensomspændende foretagende med butikker i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA, Sydkorea og Singapore. Man forventer desuden at åbne yderligere 25-50 Joe & The Juice-restauranter i USA i løbet af de kommende 12-24 måneder.

Joe & The Juice er vokset markant de senere år og leverede mere end en firedobling i omsætningen fra 2014 til 2015.

Hverken Kasper Basse, Valedo eller General Atlantic har ønsket at kommentere på Mergermarkets oplysninger.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.