Investor

Mærsk-formand: Vi tjener ikke nok trods solide selskaber

Artiklens øverste billede
Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand hos A. P. Møller-Mærsk. Foto: Jens Dresling

Selv om langt størstedelen af A.P. Møller-Mærsks enkeltselskaber egentlig har klaret sig pænt i deres respektive industrier gennem de seneste år - trods svære markedsvilkår - har det ikke været godt nok.

Og det er et helt afgørende parameter i det strategiske arbejde, som Mærsk har kæmpet med de seneste måneder, og som er mundet ud i en opdeling i to hoveddivisioner.

- Vi har gennem de seneste mange år noteret vækst, og vi har fokuseret vores forretning. Vi har tilpasset os til de muligheder og udfordringer, der er, og vi har også haft held med det. Stort set alle vores forretninger ligger indtjeningsmæssigt i den bedste fjerdedel af deres industrier. Men vi tjener ikke nok, så mere af det samme kan ikke gøre det, siger Michael Pram Rasmussen, der er bestyrelsesformand hos Mærsk, på et pressemøde torsdag.

- Der har været kraftige ændringer i markedsforholdene omkring os. Det er forandringer, der påvirker os, forandringer vi skal fortsætte med at leve med, og det er forandringer vi skal tilpasse os. Derfor har vi besluttet en ny strategisk retning med fokus på at skabe vækst og drage fordel af de forandringer, der sker i vores industrier, fortsætter bestyrelsesformanden.

Mærsk-gruppen bliver fremadrettet delt op i to divisioner - en for transport og logistik og en for energi - og der i de to enheder store forskelle på, hvor mange synergier, der kan høstes på at samarbejde mellem de traditionelle Mærsk-selskaber.

Inden for transport og logistik, der omfatter Maersk Line, APM Terminals, Damco, Svitser samt Maersk Container Industry, er der umiddelbart store muligheder, mens de energirelaterede selskaber i mindre grad skal drives som et fremover.

- Inden for transport og logistik forventer kunderne end to end-løsninger og nogen, der tager hånd om alle deres ønsker. Vi vil drage fordel af hele transport- og logistikkæden fra ende til anden. Det kræver, at vi arbejder sammen på en anden måde og går fra at være en gruppe med mange selskaber til at være en mere integreret enhed, siger Michael Pram Rasmussen.

Men der er også stadig muligheder i energiaktiviteterne, selv om Mærsk-ledelsen nu også åbent taler om fusioner eller frasalg i den del af forretningen. En proces, som Mærsk har givet sig selv 24 måneder til at gennemføre under ledelse af Claus V. Hemmingsen, der for nuværende er administrerende direktør for Maersk Drilling.

- Vi er mere end bare transport - vi er også olie. Der er fortsat vækst og værdiskabelse at hente i den del. Udbuddet vil falde hurtigere end efterspørgslen på energimarkedet, hvilket vil betyde fordele på mellemlang sigt, siger Michael Pram Rasmussen.

- Vi mener dog ikke, at det er optimalt at skære hele energiforretningen over en kam. Vi skal finde nye løsninger, og vi vil arbejde på at finde de bedste løsninger for de enkelte selskaber. Det er løsninger, der kræver strukturelle ændringer, og nu arbejder vi på at finde dem inden for 24 måneder, fortsætter bestyrelsesformanden.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.