Sanistål vil sluge insolvente tyskere
Sanistål er i færd med at overtage dele af det tyske selskab Wollschläger, der per 1. august meldte insolvens.
Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen fredag formiddag.
I øjeblikket forhandler det danske selskab med Wollschlägers kurator om, hvilke dele af virksomheden der kan overtages, men due diligence udestår, oplyser Sanistål.
- Som et led i processen vil medarbejderne i Wollschläger blive orienteret om de pågående forhandlinger, hedder det i meddelelsen.
Forhandlingerne med kurator ventes afsluttet den 1. oktober, og til den tid vil der blive udsendt en ny selskabsmeddelelse med status på processen, lover Sanistål.
Ritzau Finans