Historisk dårlig måned er slut: Det var den værste september siden finanskrisen
September er traditionelt årets værste aktiemåned. I 2016 var september dårlig, men var det årets værste?
September har et knap så godt rygte blandt investorer. Det er måneden, hvor der traditionelt og historisk set har været det dårligste afkast at hente både i Danmark og i udlandet.
Ser man på, hvordan september forløb i 2016, er det nok heller ikke noget, der får smilene frem hos særligt mange investeringslystne danskere.
For det samlede danske aktiemarked, det såkaldte KAX-indeks, faldt med 3,68 pct. i september. Det var dermed ifølge data fra Bloomberg den dårligste september siden 2008, hvor Lehman Brothers krakkede. Udover krakket i Lehman Brothers var september også måneden, hvor terrorangrebet på World Trade Center fandt sted.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Dog har september ikke engang været dette års værste måned på det danske aktiemarked. Både januar og juni var værre, som det kan ses af nedenstående grafik.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Det toneangivende danske C20 Cap-indeks faldt 2,09 pct. i september, hvilket var den næstværste måned i 2016, kun overgået af januar. I slutningen af september begyndte aktiemarkederne mange steder i verden at falde som følge af nervøsitet om den tyske storbank Deutsche Bank.


