Fortsæt til indhold

500 nye medarbejdere i MHI Vestas på syv måneder

Investor
Ritzau Finans

Nye ordrer sætter fart på nye ansættelser i Vestas' joint venture-selskab med japanske Mitsubishi, MHI Vestas. De seneste syv måneder er 500 blevet ansat, så selskabet i dag har vokset sig til at have 1.300 medarbejdere.

Det skriver Berlingske Business.

MHI Vestas, der er et joint venture mellem Vestas og Mitsubishi Heavy Industries, har fået så meget gang i forretningen, at der er behov for nye medarbejdere. Det kan særligt mærkes i Nakskov på Lolland.

- Vi laver vinger her i Nakskov og på vores engelske fabrik på Isle of Wight, og når vi ramper fabrikken op, så skyldes det, at vi har en god ordrepipeline, der understøtter det, forklarer Bo Vermund Jensen, der er fabrikschef for to MHI Vestas-fabrikker.

Vestas har genåbnet en fabrik i Nakskov, der blev lukket i 2012. Fabrikken havde dengang op til 600 ansatte. I dag har selskabet 170 arbejdspladser i byen og forventer her at ansætte 70 mere inden 2017.

Artiklens emner
Vestas