Fortsæt til indhold

Mærsk-familien opruster som superinvestor

Investor
Ritzau Finans

Mens børsselskabet A.P Møller-Mærsk med fremlæggelsen af en omfattende strategiplan har stjålet overskrifter de seneste måneder, har Mærsk-familiens holdingselskab A.P. Møller Holding ligeledes foretaget en strategiændring. Holding-selskabet opruster og dansk erhvervsliv får en ny superinvestor.

Det skriver Børsen.

Milliarderne vælter ind hos Mærsk-familiens holdingselskab A.P. Møller -Mærsk Holding, der udover at være majoritetsaktionær i A.P. Møller-Mærsk blandt andet sidder på 21,6 pct. af aktierne i Danske Bank. Alene på aktieudbytte tjente A.P. Møller Holding sidste år 5 mia. kr. og tiden er kommet til en oprustning i selskabet, der fremover mere aktivt skal forvalte kapitalen.

- Vi får jo udbytter hvert år især i kraft af vores store aktieposter i Mærsk og i Danske Bank. Og det er jo klart, at de penge skal anvendes til noget. Og vi kommer tættere og tættere på et punkt, hvor størrelsen af indtægten gør det nødvendigt at samle et hold, der kan investere de penge, siger Martin Gottlob, der er direktør i A.P. Møller Holding, til Børsen.

Netop holdet bag er den seneste tid blevet opgraderet fra at bestå af direktør Martin Gottlieb og regnskabschef Niels Hjortboe til at få Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla som administrerende direktør, Erik Bergöö som porteføljeforvalter og den tidligere APM Termnals topchef Kim Fejfer som aktiv i selskabet.

Artiklens emner
A.P. Møller - Mærsk
APM Terminals