Forstå kontroversen: Nu sejler Mols-Linien af børsen efter 22 år

Efter 22 år på fondsbørsen i København sejler Mols-Linien tirsdag ud til sin sidste handelsdag.

Når uret har rundet kl. 17, slutter Mols-Liniens tid som børsnoteret. Hvad der til gengæld nok ikke slutter, er spillet om den fremgangsmåde, der har ført til Mols-Liniens afnotering.

I lang tid har kapitalfonden Polaris arbejdet på at få Mols-Linien afnoteret, og i april så det ud til, at Polaris fik held med den mission. Men i sidste øjeblik blev afnoteringen udskudt, fordi en række aktionærer havde fået held med at klage til først Finanstilsynet og derefter Erhvervsankenævnet.

Mols-Linien fortsatte med at blive handlet på børsen frem til den 15. august, hvor afnoteringsdatoen blev fastsat til den 11. oktober.

I september meldte Polaris og det aarhusianske investeringsselskab Lind Invest så ud, at de havde slået pjalterne sammen og oprettet et fælles holdingselskab, som ejede 90,01 pct. af aktierne i Mols-Linien. Dermed krydsede Polaris og Lind Invest den magiske grænse, der gjorde, at de kunne tvinge de resterende aktionærer i Mols-Linien til at sælge deres aktier i selskabet og opnå fuldt ejerskab over færgerederiet ved afnoteringen.

Problemet for de resterende aktionærer var, udover at de blev tvunget til at sælge mod deres vilje, at tvangsindløsningen skete til kurs 60, en af de laveste kurser længe for Mols-Linien. Tvangsindløsningskursen blev fundet ved at tage gennemsnitskursen af de seneste fem handelsdage op til tvangsindløsningens offentliggørelse.

Gennemsnitskursen for Mols-Linien havde ellers i 2016 været på lidt over 74, og kursen havde samtidig balanceret omkring 80 meget af sommeren. Så da kursen dykkede i slutningen af august og begyndelsen af september, slog Polaris og Lind Invest til.

Det fik 200 småaktionærer i Mols-Linien til at rase.

»Polaris og Lind Invest har valgt at tvangsindløse vores aktier på det tidspunkt, hvor aktiekursen var på sit laveste i lang tid. Vi er meget utilfredse med, at vi nu skal sælge vores aktier til en pris, der er noget lavere end aktiernes reelle værdi. Både ud fra aktiekursens normale leje og fundamentale forhold er prisen helt gal,« mente Thomas Tang, talsmand for de 200 småaktionærer, den 14. september.

I samme ombæring meldte Thomas Tang ud, at småaktionærerne agtede at få en uafhængig syns- og skønsmand til at se på, om tvangsindløsningen var sket til en fair kurs.

»Vi accepterer, at Mols-Linien skal afnoteres, men vi vil have en højere pris for vores aktier. Den kamp vil vi vinde,« sagde Thomas Tang.

Dansk Aktionærforening meldte sig også i det kor, der var utilfreds over fremgangsmåden i forbindelse med afnoteringen. Men den 27. september forklarede Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet og har ekspertise i handel med værdipapirer, at småaktionærerne ikke skal forvente at kan få en højere pris for deres aktier.

»Jeg bliver nok nødt til at ødelægge stemningen, for jeg kan med min bedste vilje ikke se noget stort problem. Reglerne er sådan, at selskabet med 90 pct. af aktierne kan tvangsindløse og afnotere selskabets aktier på basis af en børskurs over fem dage. Det er en værdifuld option, som selskabet selvfølgelig udnytter. Det er trist for småaktionærerne, at de er uenige i prisen. Men sådan er finanslivet,« sagde han.

Polaris har fastslået, at de og Lind Invest har betalt den pris for aktierne, som markedet dikterede.

Spillet om Mols-Liniens afnotering ser langt fra ud til at være slut.