Giver dine investeringer dig dårlig nattesøvn?

Med al den uro, vi oplever på de finansielle markeder og i verdensøkonomien, er det naturligt, at der opstår nervøsitet, som leder til spørgsmålene: Skal der købes, sælges eller omlægges værdipapirer i porteføljen?

En af årsagerne er, at investorer, i dag med de lave renter, skal acceptere højere udsving i porteføljen end f.eks. for 10 eller 15 år siden.

Det gælder f.eks. investorer, der søger et afkast på 7,5 pct. I dag er 7,5 pct. et afkast, som de fleste investorer ville være meget taknemlige for. I 1995 var det muligt at investere 100 pct. obligationer, endda danske statsobligationer, og få mere end 7,5 pct. i afkast med en standardafvigelse på 6 pct.

Til sammenligning skal man forvente en standardafvigelse på 17,2 pct. i 2015 for at opnå samme afkast på 7,5 pct. og med væsentligt flere aktivklasser som medfører flere omkostninger. Så det er ikke nemt at være investor eller sågar investeringsrådgiver i dag.

Denne øgede volatilitet medfører usikkerhed og uro. Undersøgelser viser, at velhavende investorer føler en større smerte, når de mister penge end glæden ved at opnå et godt afkast. Egentligt skulle glæden eller frustrationen være den samme, hvis porteføljen stiger eller falder. Men sådan er det ikke.

Resultatet er, at mange investorer ofte er for hurtige på aftrækkeren, specielt når de sælger ud af aktier, som falder i værdi. Når så markederne igen viser positive takter, så tøves med at investere igen. Det medfører, at mange investorer, også nogle gange de professionelle, kommer ud af trit med markedet. Det kan sammenlignes med et gammeldags vaskebræt, hvor værdipapirer købes på toppen og sælges på bunden. Fordi at man konstant er i tvivl om, hvilken vej markedet eller en aktie bevæger sig. 

Denne tvivl og uro kan være ødelæggende for den gode nattesøvn, når man vender og drejer sig i sengen, mens man overvejer risikoen i investeringsporteføljen. 

Der er ingen nemme recepter, udover sovepiller, som ikke anbefales her. Sammenhængen er, at investeringer og risiko nøje hænger sammen. I dag mere end for 10 år siden. Og det må man leve med. 

Der er dog nogle gode råd, som er:

Tænk langsigtet, når der investeres. Fastslå hvornår de investerede penge skal bruges. Er det til alderdommen eller til at sikre næste generation, eller er det til andre  investeringer? Ofte er investeringshorisonten meget længere, end hvordan porteføljen reelt er opbygget, og hvor ofte der handles. 

Brug en investeringsrådgiver, som kan rådgive dig over lang tid. Ofte skifter bankerne rundt på rådgiverne, som altid har nye ideer og salgsmål. Det giver ikke den langsigtethed, som giver et godt afkast, og ofte reducerer handelsomkostninger afkastet.

Research viser, at over tid giver value-investeringer det bedste afkast. Din rådgiver kan give dig ideer eller forslag til fondes som fokuserer på value eller værdi aktier.

Vær ærlig over for dig selv omkring din risikoprofil. Jeg oplever ofte, at risikoprofilen er meget lavere, end der reelt gives udtryk fo,r og hvordan porteføljen opbygges. Er der ubalance her, er det netop, at søvnløse nætter opstår. 

Lad være med at tro, at du kan tjene penge på at handle valuta. Der er kun meget få investorer, som tjener penge på det. Det er som i kasinoet, at banken tjener mest til sidst. Det betyder ikke, at valutarisiko ikke skal afdækkes. Er der store positioner i f.eks. USD, er det en god ide at afdække noget af valutarisikoen. Såfremt man køber en obligation i dollar som giver 2 eller 3 pct. i rente, kan det hele hurtigt tabes, når valutakurserne ændrer sig. Husk også, at det ikke er gratis at handle valuta. Og ofte dyrere end mange tror. 

Sidst men ikke mindst, husk også at nyde livet. Hvis du er velhavende, har du ofte arbejdet meget hårdt for pengene. Du skal forkæle dig selv og din familie en gang imellem.

Steen Foldberg, adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs Luxembourg-afdeling.

Steen Foldberg, adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs Luxembourg-afdeling