Disse personer ejer danske aktier for 27,2 mia. kr.
Niels Peter Louis-Hansen er den suverænt største private aktionær på den danske fondsbørs.
Danske aktier har klaret sig blændende efter finanskrisen. De største danske aktier er i gennemsnit mere end tredoblet i værdi, og det har været med til at forgylde en lang række investorer.
Nogle af dem, der har tjent rigtig store summer, er Danmarks største ejere af danske selskaber. Finans Investor har undersøgt, hvem der gemmer sig bag de største positioner på det danske aktiemarked. Altså personer, der handler som private aktionærer. Mange af dem ejer derudover aktier gennem deres virksomheder.
- Niels Peter Louis-Hansen, Coloplast & Ambu: 22,3 mia. kr.
Niels Peter Louis-Hansen er søn af Aage og Johanne Louis-Hansen. Parret stiftede i 1957 stiftede Coloplast efter at have taget patent på verdens første selvklæbende stomipose. Niels Peter Louis-Hansen trådte ind i bestyrelsen allerede som 21-årig i 1968 - to år efter sin fars død. Han ejer i dag 21 pct. af aktierne i Coloplast. Han ejer desuden en portion aktier i medico-virksomheden Ambu. 6,5 mio. aktier, 15,6 pct. af virksomheden, til en værdi af 2,45 mia. kr. - Gustav Kähler, Rockwool, 740 mio. kr.
Familien Kähler har i over 100 år kontrolleret stenuldsvirksomheden Rockwool, omend familiens indflydelse er skrumpet gennem årene. Gustav Kähler trådte tilbage fra bestyrelsen i 2008, hvor han faldt for aldersgrænsen på 70 år. Han er farbror til Tom Kähler (der ligger på den listes sjetteplads), der i årene 1987 til 2004 var øverste chef i virksomheden. Rockwool-aktien er steget knap 20 pct. i 2016. - Jan van de Winkel, Genmab, 690 mio. kr.
Den hollandske direktør i biotekselskabet Genmab tjener 20 mio. kr. om året. Samtidig sikrede han sig ved sin tiltrædelse en god portion aktier. Men da han overtog chefposten i 2010 var aktierne "kun" 28,2 mio. kr. værd - siden er aktiekursen steget med mere end 2.000 pct., så de i dag er knap 700 mio. kr. værd. - Erling Eskildsen, Schouw & Co., 427 mio. kr.
I medierne går Erling Eskildsen under navner 'den jyske kagekonge'. Han ejer sammen med sin familie Dan Cake, der sidste år tjente 41 mio. kr. bl.a. på salget af citronmåner og p-tærter. Derudover ejer han aktier i det århusianske konglomerat Schouw & Co. Han ejer knap 4 pct. af aktierne, som har en værdi af 427 mio. kr. Desuden ejer familien Eskildsen gennem investeringskoncernen Givesco 28 pct. af Schouw & Co. Aktierne har en værdi på over 3 mia. kr. - Tove Hesse, Ambu, 426 mio. kr.
Selv om Tove Hesse gennem årene har foræret aktier til sine børn, sidder hun stadig på en god portion. Tove Hesse er datter af Ambu-stifteren Holger Hesse. På få år er aktiekursen blevet tidoblet, og det betyder, at familien Hesse er blevet en milliardær-familie. - Tom Kähler, Rockwool, 370 mio. kr.
- Hans Wilhelm Schur, SP Group, 320 mio. kr.
- Frank Gad, SP Group, 244 mio. kr.
- Ulf Schnack, Flügger, 205 mio. kr.
- Kim Mikkelsen, Strategic Investments, 168 mio. k.r
- Erik Skjærbæk, Parken Sport & Entertainment, 161 mio. kr.
- Karl Peter Korsgaard Sørensen, Parken Sport & Entertainment, 154 mio. kr.
- Bernhard Griese, Harboes Bryggeri, 128 mio. kr.
- Henrik Brandt, Royal Unibrew, 124 mio. kr.
- Michael Mortensen, Flügger, 100 mio. kr.
- Jens Hansen, RTX, 96 mio. kr.
- Henrik Lind, Scandinavian Private Equity, 81 mio. kr.
- Carl Bek-Nielsen, United Intl. Enterprises, 80 mio. kr.
- Jens Toftgaard Petersen, RTX, 79 mio. kr.
- Per Wold-Olsen, GN Store Nord, 78 mio. kr.
- Erik Christensen, SP Group, 77 mio. kr.
- Niels Smedegaard, DFDS, 74 mio. kr.
- Martin Bek-Nielsen, United Intl. Enterprises, 71 mio. kr.
- Martin Glensbjerg, Chemometec, 71 mio. kr.
- Mogens Vinther Møller, Prime Office, 66 mio. kr.
Finans Investor har trukket dataene fra Bloomberg.
*Rettelse: Vi skrev tidligere, at Matas' CFO Anders Skole-Sørensen ejede aktier for 314 mio. kr. Det var en fejl i datasættet. Anders Skole-Sørensen har aktier i Matas for ca. 11 mio. kr. og var dermed fejlagtigt placeret på listen.

