Investor

Nordea-vagthund: Intens konflikt om investering fløj under vores radar

En rapport om Nordeas fremtid som investor i selskaber bag stærkt omstridt olierørledning vil være klar når ugen er omme, lyder det fra bankens chef for ansvarlig investering.

Artiklens øverste billede
Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Siden foråret har markante protester mod en olierørledning, der efter planen skulle skære under den vigtigste vandforsyning til et indianerreservat i den amerikanske delstat North Dakota, fyldt pænt i de internationale medier.

Men først i dag ser Nordea, der har mere end kvart mia. i obligationer fra selskaberne bag rørledningen liggende som en investering på vegne af tusindvis af kunder, selv set nærmere på etikken i sagen.

Bankens højt profilerede etiske investeringschef, Sajsa Beslik, der tidligere har frosset bankens investeringer i Nordea selv på grund af Panama-sagen, er netop i dag på vej til North Dakota.

Sajsa Beslik. Pressefoto.

Fra en mellemlanding i Amsterdam forklarer han, at sagen længe er fløjet under radaren for banken, men at der nu kommer skred i tingene. Også selv om Donald Trump som præsident i januar af mange ventes at omgøre den beslutning om at kræve en anden rute for rørledningen, myndighederne i USA natten til mandag dansk tid offentliggjorde.

Foto: Mike McCleary

Hvorfor er det først nu, Nordea ser på, om investeringen er etisk holdbar?

»Vores normale screeningsprocesser har ikke fanget investeringen, fordi der både er lavet en miljømæssig vurdering af projektet, og fordi både regionale, delstatslige og føderale myndigheder har sagt god for det. Så det var simpelthen ikke på vores radar. Selskabet har gjort alt, hvad de skulle for at overholde de internationale normer, vi får screenet for, at man ikke bryder med.«

Sagen har fyldt meget i den internationale presse i mange måneder – det virker stadig som om det er lidt sent, at I opdager, at der måske er et etisk problem her?

»Jeg kan sende dig en liste over måske 2.000 firmaer, vi skal følge med i. Vi kan ikke gøre noget, bare fordi der er noget i nyhederne. Der er nødt til at være en faktuel grund, før vi gør noget,« siger Sajsa Beslik, der dog gør klart, at man nu selv har valgt at tage sagen op alligevel:

Så nu agerer I fordi jeres screeningsfirma har fortalt jer, at der er et problem?

»Vi reagerer nu, fordi vi har gennemført vores egen research. Jeg har været igennem 1.800 siders dokumentation i sagen, og nu skal vi have afklaret sagens fakta og om f.eks. de undersøgelser, der har banet vejen for projektet, har været ordentligt udført. Og videre, hvis de ikke er, hvordan vi så adresserer det over for de selskaber, vi er eksponerede over for? Når ugen er ovre, er jeg færdig med min vurdering.«

Jeg har klart sagt, at der ikke er brug for flere rørledninger for selskabet.

Hvis I godkender projektet rent etisk, så er det vel til jeres fordel hvis Donald Trump omgør beslutningen om at stoppe projektet?

»Vi forventede sådan set, at der ville komme en beslutning som den her. Jeg tror mest den handler om at få demonstranterne og medierne til at falde lidt ned. De ændrer jo bare på ruten for rørledningen – de opgiver den ikke. Medierne og NGO’erne udlægger det som en sejr. Men for mig er det kun en sejr, hvis de stopper rørledningen. Jeg har klart sagt, at der ikke er brug for flere rørledninger for selskabet.«

Hvorfor har I så investeret i deres obligationer, og dermed bidraget til at finansiere selskabet?

»Obligationerne er jo ikke øremærket specifikt til det her projekt. De skal jo også finansiere deres drift af de rørledninger, de allerede opererer, og som jo gerne skal holdes i god stand. Jeg mener ikke, verden har brug for flere olierørledninger. Men derfor kan man godt investere i de selskaber, der driver de nuværende rørledninger. Det er ikke godt for nogen, hvis alle stopper med at investere i de selskaber.«

Så hvis din beslutning om en uge er, at det er uetisk at blive som investor, så er det vel ikke ligefrem et godt tidspunkt at sælge på?

»Så har vi forskellige muligheder. Det må vi evaluere når vi når dertil. Men jeg mener også, at vi har større indflydelse på selskaber, hvis vi forbliver som investor. Hvorfor skulle de lytte til vores bekymringer om miljøet, hvis vi ikke er investorer?,« siger Sajsa Beslik.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.