Otte års dødvande slutter: Inflation vender tilbage i 2017
Inflationen i eurozonen steg i november til det højeste niveau i 31 måneder. Den faktiske inflation er endnu ganske beskeden (0,6 pct. å/å), men retningen er ikke til at tage fejl af. Stigende varepriser og ditto energipriser vil efter alt at dømme løfte inflationen yderligere i 2017.
Set fra et helikopterperspektiv kommer inflation enten fra vare- eller arbejdsmarkedet i form at stigende varepriser og/eller stigende lønninger. En gren af økonomisk teori ser ganske vist inflation som et monetært fænomen, men denne filosofi har ikke fundet megen opbakning i den faktiske udvikling i de senere år, hvor centralbanker har pumpet fantasilliarder ud i banksystemet.
Oliepriserne nåede et foreløbigt lavpunkt i januar i år, og er siden steget med 44 pct. Også metalpriser er steget i år, ligesom fødevarepriserne nu stiger med omkring 9 pct. å/å. Disse bevægelser peger mod stigende varepriser, en tendens der understøttes af, at kinesiske producentpriser nu er på vej op efter at have været en kilde til faldende inflation i de vestlige lande i årevis.
På arbejdsmarkedet er lønpresset endnu for det meste ganske moderat. I Danmark stiger lønningerne med omkring 2,0 pct. å/å, hvilket er nok til at sikre en reallønsfremgang, men endnu ikke højt nok til at være en direkte kilde til inflation. I USA, derimod, er lønfremgangen nu tæt på 3 pct. å/å, og er tydeligt stigende. Da arbejdsløsheden falder næsten overalt i den vestlige verden, må man alt andet lige forvente at retningen for lønninger i de kommende år vil være opadgående.
Jeg nævner alt dette, fordi det er min klare overbevisning, at vi har nået et vendepunkt i forhold til frygten for deflation. Det har længe været centralbankernes udtalte bekymring, at vi ville opleve en periode med destabiliserende prisfald. Jeg har kritiseret dette som værende snæversynet, idet man ikke har haft stigende boligpriser, serviceinflation og stigende udgifter til sundhed og uddannelse for øje.
Finansmarkederne er i de seneste uger vendt rundt i synet på fremtidig inflation, og i både USA og Europa er den implicitte inflation (som kan fortolkes som den forventede inflation) steget betydeligt. Dette er den primære årsag til den tydelige rentestigning på obligationsmarkederne i fjerde kvartal.
Stiger inflationen som beskrevet ovenfor skal man som investor foretrække reale aktiver frem for nominelle. Det betyder i praksis først og fremmest flere aktier og færre obligationer.
