Myten om de hysteriske kællinger
»Kursskreddene på fondsbørsen er udtryk for, at de implicerede tænker hysterisk, ja, de opfører sig som en flok gamle hysteriske kællinger, og de har ganske simpelt for lidt forstand på politik«.
Således var tidligere skatte- og afgiftsminister Mogens Lykketofts (S) kommentar til at investorerne i oktober 1993 så negativt på udsigten til en mulig ny socialdemokratisk regering. Lige siden har udtrykket hængt ved. I vide kredse er finansmarkederne og markedsdeltagernes hysteri alment accepteret viden. Men er det rigtigt?
Den frie verdens finansmarkeder har til alle tider vekslet mellem kursstigninger, kursfald, stabilitet og ustabilitet. Men det er ikke ensbetydende med hysteri. Vi lever jo i en foranderlig verden, hvor skiftende økonomiske konjunkturer, politiske forhold, ny teknologi, ændrede skatteregler, terrorangreb, naturkatastrofer, krig, fred og meget mere til stadighed påvirker finansielle aktivers forventede fremtidige afkast.
Derfor er det ikke mere hysterisk at løbe efter aktier i et selskab, som offentliggør et overraskende godt regnskab, end det er at løbe efter en løs fodbold i straffesparksfeltet eller et ekstraordinært godt køtilbud på Black Friday. Ej heller er det mere hysterisk at løbe fra aktierne i et selskab, der bliver ramt af en korruptionsskandale, end det er at løbe mod udgangen i et teater, som brænder eller trække sit barn ud af en dårlig skole.
I alle seks tilfælde er adfærden i højere grad drevet af et rationelt svar på incitamenter end af hysteri. Overreaktioner kan naturligvis forekomme, fordi mange vil det samme samtidigt, men hvis regnskabet ved nærmere eftersyn alligevel ikke var så godt, hvis der var fløjtet for offside, hvis kvaliteten på køtilbuddet ikke var i orden, hvis korruptionsskandalen var en and, hvis branden var falsk alarm, og skolen får rettet op på forholdene – så vil de første (over)reaktioner blive korrigeret af, hvad man i bred forstand kalder markedskræfterne.
Faktisk adfærd tegner ofte et præcist billede af folks sande præferencer, så når de stemmer med pengepungen eller med fødderne, så sender det et vigtigt signal, som ikke bør ignoreres med henvisning til en dårligt underbygget 'hysteriteori'.
Forud for brexit i juni, valget af Donald Trump i november og italienernes nej til en forfatningsreform i december var luften tyk af politikeres, journalisters og højtprofilerede økonomers dommedagsadvarsler, om hvor forfærdeligt brexit, Trump og i nogen grad et italiensk nej ville være for økonomien og finansmarkederne. Alligevel er de ledende amerikanske, europæiske og britiske aktieindeks steget markant siden juni. Desuden er de lange amerikanske renter steget som et resultat af forbedrede markedsforventninger til den økonomiske vækst og inflation end før præsidentvalget.
Alene siden sommer, er der således tre markante eksempler på, at de finansielle markeder opfører sig langt mindre som hysteriske kællinger end visse andre.
