Fortsæt til indhold

Danske obligationer med verdens bedste afkast siden år 1900

Bedste aktiemarked har været det Sydafrikanske, men danske aktier har også klaret sig pænt med en 9. plads målt over de seneste 116 år.

Investor

Danske obligationer har med længder været verdens bedste marked for den type investering i de seneste 116 år. Næsten 3,5 pct. har de danske obligationer givet i afkast i gennemsnit om året siden år 1900.

Næstbedste marked er der svenske med omkring 2,5 pct., mens gennemsnittet for "verden" har ligget på lige under 2 pct.

Det er finanshuset Credit Suisse og London Business School, der har lavet en finans-arkæologisk undersøgelse af de bedste afkast i verden på henholdsvis aktie og obligationer - i perioden 1900-2016, skriver Bloomberg.

De 23 markeder, der er omfattet af opgørelsen, dækker 91 pct. af verdens samlede marked for aktier og obligationer.

På aktiesiden ligger Sydafrika i front med en gennemsnitlig årlig forrentning på godt 7 pct. med Australien og USA på de næste pladser. Det danske aktiemarked kommer ind på en 9. plads med en gennemsnitlig årlig forrentning på godt 5 pct.

Her er tabellen, der viser afkastet på de 23 markeder:

Artiklens emner
Credit Suisse Group
London Business School