Investor

Wall Street-ansatte deler 170 mia. kr. i bonus

For første gang i tre år steg summen af udbetalte bonusser på Wall Street. I alt blev der ubetalt knap 170 mia. kr. i bonus, og det falder sammen med, at Trump udnævner endnu en Goldman Sachs-chef til en vigtig post og vil lempe kravene til finanssektoren.

Artiklens øverste billede
"Greed is good", lød det fra spekulanten Gordon Gekko i skikkelse af Michael Douglas i 1980'erne, og med udbetaling på i alt 23,9 mia. dollars - ca. 170 mia. kr. - i bonusser for sidste år, er aflønningerne igen i fokus i USA. Foto: Presse

To procent lyder måske ikke af meget, men når det er af et beløb på over 23 mia. dollars, så summer det op. De to pct. er stigningen i den bonus, som Wall Street-ansatte tilsammen hev hjem i sidste år oven i deres løn. I gennemsnit blev der udbetalt 138.210 dollars, ca. 1 mio. kr., i bonus pr. modtager.

Det viser en opgørelse fra staten New Yorks officielle finansielle vagthund, New York State Comptroller, skriver Wall Steet Journal (kræver abonnement).

Det var første gang i tre år, at bonussen steg, og den indeholder også beløb fra tidligere bonusser, som først nu er blevet udbetalt. Den indeholder dog ikke aktieoptioner eller andre former for ordninger, hvor der endnu ikke er betalt skat.

Bonusudbetalingerne kommer i kølvandet på både præsident Donald Trumps ønske om at lette på de restriktioner, finanssektoren blev pålagt efter krisen, samt en stigende fokus på skævheden mellem det, Trump sagde under valgkampen og efter, at han blev valgt. Under valgkampen var han meget hård ved Wall Street-gruppen, som han bl.a. beskyldte for at stjæle fra den amerikanske arbejderklasse og berige eliten.

Samtidigt beskyldte han modstandere som Tred Cruz og Hillary Clinton for at have meget tætte forbindelser til Wall Street, hvilket blev godt modtaget af hans tilhængere.

Men i forbindelse med det store hold af politisk udpegede folk, han skal have, har især Goldman Sachs-topchefer fået nogle fremtrædende poster. Finansminister Steve Mnuchin, der kom fra en post som partner i Goldman Sachs, udpegede tidligere på ugen Jim Donovan, managing director samme sted, som sin viceminister.

Samtidigt blev David Malpass, tidligere cheføkonom i den krakkede Bear Stearns, som var den første store dominobrik til at vælte i 2008, indstillet til en toppost i finansministeriets afdeling for internationale affærer. Malpass, skriver The Intercept, blev bl.a. kendt for kronikken ”Don’t panic about credit markets” i Wall Street Journal (læs her, kræver abonnement) et halvt år før Bear Stearns kollapsede.

Dermed følger Donovan og Malpass i kølvandet på en stribe andre på lavere positioner i Finansministeriet, men også på høje positioner i regeringen er der Goldman Sachs-folk: Trumps nærmeste rådgiver, Steve Bannon, var i en kort periode i Goldman Sachs, Dina Powel, som er assistent i Det Hvide Hus havde også en chefpost i GS, mens Jay Clayton, som er nomineret til en post i Securities and Exchange Commission, var partner i GS’ primære advokatselskab.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.