Nu får også nordmændene bedre aktieskat end i Danmark

De svenske privataktionærer nyder allerede godt af fordelagtige skatteregler sammenlignet med de danske, og nu ser det også ud til, at nordmændene får lettere adgang til aktiemarkedet. Således har finansministeriet i Norge netop sendt et forslag om en såkaldt aktiesparekonto til høring. Det skriver det norske netmedie E24.

En lignende løsning har de danske aktionærer råbt op om i årevis, uden det dog har ført til politisk handling. Hos Dansk Aktionærforening er man frustreret over at se, hvor langt man er i Norge, mens der tilsyneladende intet sker på området i Danmark.

»Vi kan kun sidde og blive forbandede over, at vores politikere tilsyneladende ikke er så langt fremme i skoene. Det er frygteligt frustrerende at se på, for det har virkelig været et hedt ønske fra vores side i gennem rigtig mange år. Det er frygtelig alarmerende, at vi ikke har hørt noget konkret. Og når de er så langt fremme i Norge, efterlader det os i en tosset situation i Danmark,« siger foreningens direktør, Leonhardt Pihl.

Bliver forslaget vedtaget, får det stor betydning for privatpersoner, der ønsker at spare op via børsnoterede aktier. I dag bliver man - ligesom i Danmark - beskattet, hver gang man sælger en aktie med gevinst, selv om man geninvesterer pengene i nye aktier. Men fremover skal man først blive beskattet, den dag man hiver pengene ud af kontoen.

Dermed bliver man ikke skattemæssigt ramt, hver gang man handler, men først den dag, pengene skal bruges. Dansk Aktionærforening er ikke ene om sit ønske. Også hos Axcelfuture, en forening med det formål at forbedre det danske investeringsklima, efterspørger man nye tiltag.

»Det er præcis den løsning, man har i Sverige, hvor den er meget succesfuld. Axcelfuture støtter ordningen, fordi den sikrer, at private i højere grad vil investere i aktier. Det kan få betydning for likviditeten i mange mindre aktier, som i dag ikke handles så meget, og sikre, at flere vil investere i virksomheder frem for eksempelvis i mursten eller andre mere passive aktiver,« siger Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture, en forening med det formål at forbedre det danske investeringsklima.

Herhjemme er der tradition for at spare op i pension og mursten, fordi det er skattemæssigt fordelagtigt. Men det er vigtigt at få de private til at interessere sig for direkte aktieinvestering, så vi får gang i de små og mellemstore virksomheder, mener Claus Gregersen. Han er forhenværende formand i Børsmæglerforeningen og nu direktør i pengetanken Chr. Augustinus Fabrikker.

»Hvis vi skal have små og mellemstore virksomheder på børsen, kræver det, at vi kan få de private til at handle med dem. Pensionskasserne er for store til at interessere sig for den type aktier, så det er de private, der skal drive det. Men det kommer kun til at ske, hvis der er et incitament til at ændre adfærd,« siger Claus Gregersen.

Mange danske virksomheder har valgt at lade sig børsnotere i andre lande end Danmark og begrunder ofte beslutningen med, at der er mere aktivitet på børserne i eksempelvis Sverige. Claus Gregersen kan godt forstå, hvorfor danske privatpersoner holder sig fra direkte aktieinvestering og ofte vælger investeringsforeninger i stedet.

»Problemet for dig og mig er, at det er administrativt besværligt at handle værdipapirer. Der er i princippet 64 regler, man skal tage hensyn til. Det er tungt. Selve beskatningsniveauet er også meget aggressivt, når man ser på den risikopræmie, der ligger i det,« siger Claus Gregersen.

Herhjemme har man gennem lang tid drøftet muligheden for en ordning, der ligner den svenske. Men selv om erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har talt varmt om en ny udformning af aktieskatten, er der endnu ikke sket noget konkret. Nu håber Dansk Aktionærforening, at udviklingen i Norge kan inspirere de danske politikere.

»Vi har skrevet læserbeve og kronikker, og vi kan kun endnu engang give danske politikere en opfordring til at få det gjort. Der er ingen grund til at holde sig tilbage, for der er intet, der forhindrer tiltagene,« siger Leonhardt Pihl.

I Sverige har 500.000 svenskere en investeringssparekonto, som de kan købe børsnoterede aktier og obligationer samt investeringsfondsandele for. Her består skatten af et lavt årligt gebyr af hele indeståendet på 0,42 pct.