Fortsæt til indhold

Suzlon tager tigerspring efter regnskab

Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy stiger til vejrs på børsen efter fredagens regnskab, der var overraskende stærkt på bundlinjen.

Investor
/ritzau/FINANS

Aktien lå fra morgenstunden i et plus på næsten 8 pct., men er faldet en smule tilbage og ligger nu til en stigning på omkring 3,1 pct. Værdien af aktien var inden mandagens kursstigning steget næsten 50 pct. i år.

Suzlon viste et overskud efter skat på 5,79 mia. rupier - svarende til omkring 600 mio. kr.- i fjerde kvartal. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet et nettooverskud på 2,79 mia. rupier.

På toplinjen var der også tale om en positiv overraskelse, da Suzlon hev en omsætning i land på 50 mia. rupier - godt 5 mia. kr. - mod forventningen om 48,1 mia. rupier ifølge Bloomberg.

Artiklens emner
Suzlon Energy