Skal man være bange for en boble i aktiemarkedet?

Aktier er en af de aktivklasser, hvor afkastene svinger mest. Dermed er aktier også den investering, som oftest kan gå mest galt, og hvor investorer bør bekymre sig mest.

I et halvt århundrede op til murens fald kunne aktieinvestorer bekymre sig om en nært forestående atomkrig, i halvfjerdserne om udviklingen i inflationen og i renterne, i halvfemserne om Ruslands konkurs og Asienkrisen, mens 2000 bød på ny økonomi og efterfølgende stigende råvarepriser op til finanskrisen. Så kom finanskrisen og til sidst kunne de så bekymre sig om Eurokrisen efter 2011.

Bortset fra kreditkrisen (og til dels it-boblen, som brast i 2000) har investorer i det lange løb været godt tjent med at have en solid eksponering til aktiemarkedet. På grund af aktivklassens store volatilitet bekymrer investorerne sig stadig, og det er selvfølgelig altid sundt at forholde sig skeptisk, men hvad er egentlig de største udfordringer for aktier lige nu?

Argumentet om, at aktiemarkedet er steget så meget, at det i nær fremtid må falde mere end, hvad der er normalt for aktiemarkedet, mener jeg ikke, at man skal fæstne sin lid til. Det 10-årige afkast i verdensmarkedet (målt i danske kroner) er på 6,3 procent, hvilket faktisk er lidt under det meget langsigtede gennemsnit på 7 procent (se graf).

Der, hvor investorer for alvor skal blive bekymrede, er, hvis der er tale om en mani som for it-aktiers vedkommende i slut-halvfemserne eller for husmarkedet igennem nullerne. I en mani kan investorer slet ikke forestille sig, at målet for deres iver kan give negative afkast.

På trods af historisk ringe afkast i pengemarkedet og ved kontantplaceringer er det samlede indlån i danske banker faktisk stadig tæt på rekordhøjt. Ser vi på det totale indskud i bankerne på tværs af Eurozonen har disse aldrig været større – hverken i absolut forstand eller i forhold til Eurozonens bruttonationalprodukt.

Hvis investorer vitterlig var maniske, hvorfor skulle de så placere penge til et så ringe afkastpotentiale i øvrige aktivklasser? For mig at se er investorer stadig skeptiske over for aktiemarkedet – hvilket måske ikke er underligt, når vore generationer af investorer er de første, der siden anden verdenskrig har oplevet to gange at miste næsten halvdelen af deres investering på under 10 år.

Hvad investorer derfor bør bekymre sig om er derfor ikke, hvorvidt man skal have en allokering til aktier (det skal man), men snarere hvilke aktier. Prisfastsættelsen af aktier er meget forskellig alt afhængigt af, hvor vi kigger hen – og derfor er de fremadrettede afkast det også.

Amerikanske aktier er efterhånden ret dyre i et historisk perspektiv, og S&P500 vil formentlig kun give et 10-årigt afkast på 3-6 procent ved den nuværende prisfastsættelse. Europæiske aktier kommer formentlig til at give 6-8 procent, mens Emerging Market-aktier er nærmest historisk billige, hvorfor de formentlig vil give et afkast på 8-12 procent over de kommende 10 år.