Sådan kan investorer holde sig fri af spekulanternes kløer
Hvis du lærer at identificere spekulanternes short-angreb, er der større sandsynlighed for at undgå at komme med på nedturen.
Utryghed er blandt de værste følelser i investorernes register. Og det er nøjagtig, hvad man kan blive, utryg, når man finder ud af, at store, internationale kapitalforvaltere satser hundredvis af millioner på, at kursen skal falde i det selskab, man selv er aktionær i.
Spørgsmål stiller sig i kø: Hvad har de opdaget, som jeg ikke har? Betyder det, at kursen skal dykke? De lever jo af deres indsigt, så skal jeg bare se at komme ud af aktien?
17 danske børsnoterede selskaber bliver i øjeblikket shortet. Altså brugt til at spekulere i kursfald. Mest opsigtsvækkende er short-positionen i Pandora, hvor mindst fem kapitalforvaltere tilsammen har satset milliarder på en nedtur. Og de har tjent tykt på det, fordi aktien siden årsskiftet er ramlet ned med 32 pct.
Men der findes metoder, der kan gøre investorerne bedre i stand til at vurdere, om short-angrebet er faretruende - eller om det er noget, man blot skal ignorere.
Investeringsøkonom Per Hansen fra børsmægleren Nordnet har opstillet tre regler, der gør det lettere at identificere karakteren af et short-angreb.
Men først et overblik over de mest shortede danske selskaber. Tallene stammer fra Finanstilsynet, hvor alle short-positioner større end 0,5 pct. af selskabernes aktier skal indberettes. Der kan altså være mange flere små short-angreb, som ikke er registrerede:
Selskabet, der er shortet, og andelen af selskabets aktier, der er brugt i en short-position:
- Pandora, 5,4 pct.
- Bavarian Nordic, 4,2 pct.
- Ambu, 4,1 pct.
- Novozymes, 2,4 pct.
- FLSmidth, 2,1 pct.
- GN Store Nord, 1,7 pct.
- Vestas, 1,2 pct.
- D/S Norden, 0,9 pct.
- Chr. Hansen, 0,8 pct.
- Santa Fe Gorup, 0,7 pct.
- Carlsberg 0,6 pct.
- NKT, 0,6 pct.
- Lundbeck, 0,5 pct.
- ALK-Abello, 0,5 pct.
- Coloplast, 0,5 pct.
- Columbus, 0,5 pct.
- DSV, 0,5 pct.
Kilde: Bloomberg
Og så til Per Hansens regler. Gode, solide selskaber som DSV og Lundbeck bliver udsat for short-angreb, selv om de netop er gode og solide. Her bør aktionærerne ifølge Per Hansen blot trække på skuldrene. Også selv om aktierne er blevet dyre i forhold til indtjeningen.
»Her har short-sælgere normalt de ringeste odds for at tjene penge. Gode aktier er dyre af en bestemt årsag: De gør det godt. Short-sælgerne kan godt have overhånden, men kun i en periode. Mulighederne for at tjene penge for dem er mindre gode og hænger først og fremmest sammen med mulighederne for at aktierne generelt skal falde, mere end risikoen er knyttet til den short-solgte aktie,« lyder det fra Per Hansen.
Altså vil kapitalforvalteren, der har satset på nedtur, kun få succes, hvis aktierne generelt falder.
En anden type short-angreb ser man op til selskabernes regnskaber. Hvis en kapitalfond forventer, at et selskab vil skuffe i forhold til forventningerne, kan den vælge at shorte.
»Det er i denne kategori, Pandora kommer ind. Amerikanske fonde, som har shortet Pandora-aktien med ca. 5 pct. af aktiekapitalen, kan tænkes at forestille sig, at de udfordringer, der findes i USA og UK med hensyn til detailsalget, på et tidspunkt vil ramme Pandora. Så længe det scenarie er intakt, vil der være usikkerhed, og usikkerhed kan ingen investorer lide.«
Og sidst er der en tredje type. Nemlig selskaber, der har store udfordringer og derfor risikerer at få børstæv.
»I nogle tilfælde foretages short-salg også i selskaber, som er økonomisk hårdt pressede, og som måske bliver tvunget til at foretage aktieudvandende kapitaludvidelser. Disse selskaber er ofte prissat meget lavt, men tag ikke fejl; prisen spiller meget ofte en mindre rolle, end investorerne opfatter. Mens de gode aktier sjældent bliver for dyre, og det så godt som aldrig sker på kort sigt, bliver prisen sjældent og aldrig på kort sigt tilstrækkelig lav og attraktiv til at det bliver en god forretning at bundfiske,« advarer Per Hansen.
Det er i denne type selskaber, short-sælgerne har den største mulighed for succes, vurderer Per Hansen. Og altså her man som privat investor bør være mest varsom.
»Du skal passe på med at investere i selskaber, som af naturlige årsager finder vej til short-sælgernes radar. Udsving, som kommer i selskaber, der løbende indfrier og overgår forventningerne, får dig ikke til at sove dårligt i investeringsnatten. Hvis short-sælgerne skal tjene penge her, skal de sætte deres lid til, at markedet generelt går ned, og at de ”gode aktier” med den højere prisfastsættelse, går mest ned. Der er dog ikke noget, som umiddelbart tyder på, at det er nogen særlig frugtbar strategi at være kort her set over en længere periode,« konkluderer Per Hansen.
Her kommer de 17 selskaber en gang til med Per Hansens vurdering af, hvad der er årsag til short-positionen:
- Pandora, 5,4 pct. – Nedjustering? Svaghed i detailsalget.
- Bavarian Nordic, 4,2 pct – Biotek er 0/1 – enten virker det, eller også virker det ikke.
- Ambu, 4,1 pct. – Et konstant sats på at Ambu-aktien er for dyr. En klassisk #1*.
- Novozymes, 2,4 pct. – Højt prissat og med en indtjeningssårbarhed. Nok over den værste vækstkrise.
- FLSmidth, 2,1 pct. – Levn fra 2012-2016. I starten tjente shorterne penge; siden har de brændt fingrene.
- GN Store Nord, 1,7 pct. – Højt prissat, men god udvikling.
- Vestas, 1,2 pct. – Meget likvid aktie - måske er det mest ”en stor stigning”, som får investorer til at sælge sig selv kort.
- D/S Norden, 0,9 pct. – Tørlast er en udfordret branche – indtjeningsusikkerhed?
- Chr. Hansen, 0,8 pct. – Meget højt prissat aktie – en klassiker i #1*.
- Santa Fe Gorup, 0,7 pct. – Har de seneste år ikke leveret indtjeningsvaren = indtjeningsusikkerhed.
- Carlsberg 0,6 pct. – Er steget en del på det seneste.
- NKT, 0,6 pct. – Steget meget.
- Lundbeck, 0,5 pct.- En klassisk #1*.
- ALK-Abello, 0,5 pct. – Ingen specielle bemærkninger.
- Coloplast, 0,5 pct. – Stadig højt prissat.
- Columbus, 0,5 pct. – Ingen specielle bemærkninger.
- DSV, 0,5 pct. – Klassisk #1*.
*Et godt, solidt selskab, der kan opfattes som dyrt prissat


