Investor

Glem at du kan time markedet

Artiklens øverste billede
Steen Foldberg, direktør i formueforvalteren Julius Bär

Uge efter uge, måned efter måned ser vi at de amerikanske, europæiske og danske aktier når nye rekord højder. I takt med at det sker, så skrives der og tales der meget om hvornår den næste store aktie korrektion kommer. Hver uge er der advarsler fra forskellige eksperter. Og en ting er sikker. Der kommer en korrektion på et tidspunkt. Men hvornår og hvad der udeløser et sådant fald på aktie markedet er mere tvivlsomt ? Mange mener at korrektionen er relateret til det tidspunkt, hvor central bankerne begynder at hæve renterne. Det tvivler jeg dog på vil være en udløsende faktor.

Men med finanskrisen i hukommelsen så, er det klart at mange investorer er urolige. Spørgsmålet er så om det er tid til at stille sig på sidelinjen og reducere i aktierne ? Det vil jeg dog ikke anbefale. Først og fremmest er verdens økonomien i stadig fremdrift, virksomhederne kører godt, selv indkøbscheferne er i positiv humør når det kommer til deres forventninger til fremtiden.

I stedet for at forsøge på at time markedet, så er der et par ting som kan gøre en portefølje mere robust. Først og fremmest er porteføljen sat op til at opnå det  som oprindeligt var og er formålet med opsparingen. Mange investorer har ikke gjort sig klar over hvad de egentligt ønsker at opnå. Mange har store løbende indtægter og store pensioner og får aldrig brug for at hæve af formuen. Det betyder at porteføljen egentligt er sat op til at tilfalde arvingerne. Men hvad betyder det for tidshorisonten ? forhåbentligt en meget lang tidshorisont. Men hvis det eksempel er tilfældet, er der endnu mindre behov for at forsøge at time markedet. 

Studier viser at afkast på sigt skabes ved at have en diversificeret portefølje og en langsigtede tilgang til investeringerne. Et andet forhold, som ikke skal undervurderes er dividende. Analyser viser at aktier med udbytte,  outperformer det generelle indeks. Samtidigt er disse aktier som regel mere robuste og kommer hurtigere tilbage når der er aktie korrektioner. Jeg har også tidligere anbefalet at der søges efter aktier med vækst i udbyttet frem for aktier som bare har højt udbytte. Virksomheder som annoncere tilbagekøb af egne aktier kan også være gode alternativer og hjælper med at udskyde skatten.

Der er naturligvis også mange udbydere af investeringsløsninger som kan hjælpe investorne med at finde løsninger.  Her tænker jeg på fonde og ETF’s som kan findes via investerings rådgiveren eller internettet.

Som jeg også nævnte så kommer der med sikkerhed en korrektion på aktie markedet, på et eller andet tidspunkt, men frem for at frygte denne.  Så tænk på om det giver mulighed for at justere porteføljen og komme ind på lavere pris niveau. Under hensyntagen til at porteføljen forbliver diversificeret, og under hensyntagen til tidshorisont og risiko og eventuelle ind- og udbetalinger som forventes.  

Nogle investorer tænker også, lad mig sælge nu efter store stigninger, så sover jeg trygt. Det viser sig ofte ikke at skabe den ro som der håbes for. Fordi at nu følger investoren markedet og ærgre sig over at kurser stiger på de værdi papirer som blev solgt.

Selvom jeg udtrykkeligt ikke tror på at time markedet, betyder det ikke at man skal stoppe med at læse nyhederne. Det er naturligvis vigtigt at,  følge markedet og finde værdi i markedet.

Den generelle samfunds udvikling og de ændringer som konstant former samfundet, påvirker virksomhederne og dermed også influere sammensætningen af værdi papirerne i enhver portefølje er også forhold som skal vurderes. Tænk på virksomheder som Kodak, eller Nokia, hvor hurtigt virksomheder kan påvirkes af ny teknologi eller konkurrence. Det kan naturligvis være vanskeligt at se disse trends.  Men der er data og  fakta, som f.eks. den demografiske udvikling i den vestlige verden. Data viser at mere end 10.000 mennesker når pensions alderen, hver dag, i USA, Europa og Japan. Det betyder også at antallet af mennesker som arbejder, i forhold til antallet af pensionister, er kraftigt faldende. Det forudses også, at i 2020, for første gang i verdens historien, vil der være flere mennesker som er over 65 år end børn som er under 5 år. Ud fra dette,  kan der jo udledes alverdens teorier. En pessimist, vil konkludere at væksten i den vestlige verden vil kollapse. En optimist, forsøger at se mulighederne. Hvis vi lever længere, er generelt sundere, så stiger behovet for at blive i egen også. På bare 15 år, er leve alderen i Europa steget med næsten 3 år. Så er det en del af forklaringen på boligmarkedets fortsatte stigning?

Men tilbage til portefølje styringen.  Som et eksempel, så har specielt de amerikanske aktier haft et par gode år, de er nu relative dyre sammenlignet med Europæiske aktier eller emerging markets. Specielt mange danske investorer, har alt for mange danske aktier i porteføljen. Vurdere derfor om du skal sikre en bedre spredning ved at købe internationale aktier, eller fonde med en lavere price/earning ratio.

Med hensyn til obligationer, er jeg fortsat af den holdning at, at for de investorer som har en længere tidshorisont, så giver de fleste obligationer ikke giver nok afkast i forhold til den risiko som de reelt indeholder. Selv ved moderate rentestigninger, så mister obligationer hurtigt værdi, som der ikke kompensere for med et så lavt rente niveau.  Der findes naturligvis også obligationer med højere afkast, men så er risikoen også tilsvarende højere.

Som konklusion, der er altid en god grund til at gennemgå porteføljen, men tro ikke, at du på den lange bane, kan opnå bedre afkast ved at gå ind og ud af markedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.