0 procent i rente giver ingen lavkonjunktur
De lave renter og centralbankernes pengepolitik gør fortsat deres arbejde i økonomien. Det er svært og måske umuligt at få en lavkonjunktur, når renten er 0 pct.
Det er for tidligt at skrive om krise, herunder at sammenligne med før sidste finanskrise. Det afspejles også af de økonomiske nøgletal, som fortsat holder sig positive. Vi må nok erkende, at flere centralbanker skal hæve deres styringsrente for at bremse den nuværende højkonjunktur. Men det trækker ud med at få hævet renten, da inflationen fortsat er lav.
I den første graf har vi vist USA’s ledende indikatorer via vores egen opbyggede cykliske model. De seneste tal fra Conference Board viser, at tallet steg med 0,8 for juni (indeks 127,0 til 127,8). Derved falder kurven på vores cykliske model langsomt.
Det ser endda ud til, at kurven kan dreje opad igen, som det også skete i 90’erne. Kurven skal under 0-linjen for at forecaste en recession. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil det ske 1. februar 2019. Hertil vil der gå 6 til 21 måneder, før recessionen indfinder sig. Bedste bud på en lavkonjunktur hedder pt. mellem sommer 2019 og efterår 2020. Der er to til tre år til, hvilket er lang tid.
Vi ser i øjeblikket, at økonomien er i fin fremdrift i både Europa og USA. Arbejdsløsheden i USA er lav og svarer mere eller mindre til fuld beskæftigelse. Ligeledes er den amerikanske inflation omkring de 2 pct., som er centralbankens langsigtede målsætning. Det har medført, at den amerikanske centralbank drypvis hæver renten, hvorfor den nu ligger på 1,25 pct.
Med få undtagelser oplever både Nord- og Sydeuropa en jævn vækst og en svagt stigende inflation. Det ændrer dog ikke ved, at vi i Europa næsten er fire år efter USA, når det kommer til pengepolitikken. Således oplever vi stadig, at Den Europæiske Centralbank (ECB) stimulerer økonomien med 450 mia. kr. om måneden gennem opkøb af statsobligationer, som løber frem til d. 31. december 2017.
Den stimulans stoppede man med i USA i december 2014. Vi forestiller os, at ECB gradvist vil nedtrappe opkøbsprogrammet med 75 mia. kr. om måneden, startende d. 1. januar 2018, således at det stopper helt til juni næste år, hvorefter de først vil hæve indlånsrenten, der aktuelt er negativ med -0,4 pct., før de kigger på styringsrenten.
Det betyder imidlertid også, at vi forventeligt først kan se stigende renter i andet halvår af 2018 eller starten af 2019. I så fald vil rentestigningerne være kortvarige i forhold til vores prognose for næste lavkonjunktur. Det vil dog give en skattefri kursgevinst på fastforrentede lån, som vi anbefaler at realisere, når den forhåbentligt forekommer.
Af Jens Schjerning, cheføkonom Agrocura


