Fortsæt til indhold

Spk Sjælland leverer pæn fremgang i første halvår

Sparekassen Sjælland-Fyn fastholder forventningerne til hele året, efter pænt først halvår.

Investor
/ritzau/FINANS

Sparekassen Sjælland-Fyn kan glæde sig over pæn fremgang i første halvår, efter vækst i indtægterne og et fald i nedskrivningerne på udlån.

Bankens resultat efter skat landede på 136,7 mio. kr. for de tre måneder frem til udgangen af juni mod 103,8 mio. kr. i samme periode året før.

Netto rente- og gebyrindtægterne steg til 501,5 mio. kr. fra 488,9 mio. kr., og kursreguleringer bidrog med 30,6 mio. kr., efter at den post gav 22,6 mio. kr. i første halvår sidste år.

Nedskrivninger på udlån faldt mærkbart til 20,0 mio. kr. fra 63,7 mio. kr. i samme periode af 2016.

Banken fastholder forventningerne til hele året om en basisindtjening i niveauet 290-330 mio. kr.

Forventningerne til nedskrivninger og tab er derimod justeret til maksimalt at 50 mio. kr. fra tidligere maksimalt 75 mio. kr.

Artiklens emner