Investor

Er du bedre til at investere end gennemsnittet?

Artiklens øverste billede
Steen Foldberg, direktør i formueforvalteren Julius Bär

Næsten 10 år er gået, siden finanskrisen startede. Set over de sidste 10 år har der været mange op- og nedture på finansmarkedet, men med de varige lave renter og den positive udvikling på aktiemarkedet har stort set alle investorer set porteføljen vokse. Specielt de seneste to år har aktiemarkederne været positive.

I et sådant scenarie opstår der hos rigtig mange investorer og professionelle rådgivere en selvtillid, en tro på egne evner og at man bestandigt kan opnå gode afkast. Samtidig stiger risikolysten, og er der enkelte investeringer, som ikke slår igennem, ja så er der andre, der stiger. Så den samlede værdi af porteføljen vokser. 

Det er jo meget tilfredsstillende, og rådgivere og investorer klapper hinanden på ryggen. I branchen kaldes det for "over confidence" eller overdreven tro på egne evner. Og det kan være ret farligt.

Stiller man mennesker spørgsmål som: Er de er bedre billister end gennemsnittet, klogere end gennemsnittet, eller bedre ledere end gennemsnittet, så viser svarene, at troen på egne evner ligger meget højt. Ofte mener mere end 80 pct. af de adspurgte, at de generelt er bedre end gennemsnittet.

Analyser viser også, at specielt mandlige investorer er mere over confident end kvinder. Den menneskelige hjerne er også udformet således, at mennesker husker positive investeringer bedre, frem for investeringer med negativt afkast. Der er utallige tests på nettet, som kan afsløre, om du er over confident, men såfremt du tænker, at dette ikke berører dig, så er det nok fordi du hører med til kategorien.

Denne over confidence er farlig, fordi mange investorer og rådgivere er for optimistiske. Der opstår en følelse af kontrol. Samtidig bombarderes investorerne med information og investeringsforslag, som opfordrer til at foretage nye investeringer og med stadigt stigende hastighed. Det betyder også, at der handles oftere, hvilket medfører øgede købs- og salgsomkostninger.

Samtidig får diversificeringen af porteføljen mindre og mindre betydning. Alt går jo op, så der er ingen grund til at bekymre sig. Denne illusion af kontrol medfører også, at rådgivere og investorer, bevidst eller ubevidst, undgår fakta, som ikke er i overensstemmelse med deres opfattelse.

Det gør også at bullmarkeder kan fortsætte, da alle tyrene løber i samme retning. Selvom de underliggende økonomiske data ikke understøtter prisfastsættelse på en aktie, betyder det ingenting, så længe man kan sælge aktierne igen med gevinst. Det var det, vi også oplevede ved it-boblen i 2000 og 2001. Aktier i virksomheder med underskud eller uden reel omsætning opnåede skyhøje aktiekurser, indtil der ikke var købere. Herefter faldt it- og telekom-aktier som sten.

Situation i dag er ikke helt den samme efter min mening, og min intention med at skrive om over confidence er ikke, at foreslå at sælge alle værdipapirer og lægge pengene under hovedpuden. Tværtimod er jeg stor fortaler for at forblive investeret med en diversificeret portefølje igennem op- og nedture. Men efter 10 år med positiv økonomisk udvikling og med over confidence in mente, foreslår jeg dog at porteføljen tjekkes for følgende:

  • Er der en god diversificering i porteføljen med en spredning og opbygning, som modsvarer risikoprofilen? En god regel er at have maksimum 5 pct. af porteføljen investeret i enkelte investeringer. Fonde og ETF kan være gode løsninger til at forbedre spredningen.
  • Er der lånefinansiering, så husk at gearede investeringer i nedture koster rigtigt meget. Der er gode eksempler på netop store tab i fonde, som var gearede før finanskrisen. Eller for de investorer, som havde investeringslån i CHF i starten af 2015, da Schweiz lod franken flyde.
  • Hvordan er likviditeten i porteføljen? Er der hedge fonde, private equity eller ejendomsinvesteringer, som ikke er likvide?
  • Er der en stor omsætningshastighed i porteføljen, så kan handelsomkostninger æde en stor del af afkastet i porteføljen. Det kan også være et tegn på, at diversificeringen kan forbedres.
  • Hvordan er obligationsdelen af porteføljen opbygget med hensyn til løbetid og kreditrisiko? Hvilken betydning får det for porteføljen, såfremt renteniveauet stiger med f.eks. 3 pct.?
  • Hvilke valutaeksponering er der i porteføljen? Husk, valuta kan meget hurtigt ændre sig. Minimer eller undgå helt porteføljelån i valutaer, som ikke følger kronen.
  • Hvordan er fordelingen mellem small cap og large cap? Small cap rammes ofte hårdere ved en aktiekorrektion.
  • Value-aktier er ofte bedre end growth aktier på den lange bane.
  • Er porteføljen opbygget således, at hvis aktiemarkedet skulle falde med 15 pct. eller mere, er der så tilstrækkeligt med likviditet til betale løbende udgifter og til at nattesøvnen bevares nogenlunde intakt?

Tag også en samtale med din rådgiver og tjek porteføljen for "over confidence".

Sidst men ikke mindst: Over confidence er ikke negativt. Tværtimod er en vis optimisme og risikovillighed jo nødvendigt for at opnå afkast. Og en god regel er "Tro ikke at du eller din rådgiver ved mere end markedet".

Af Steen Foldberg, direktør i formueforvalteren Julius Bär

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.