Fortsæt til indhold

TDC køber konkurrent med 90.000 kunder

TDC har købt mobiltelefoniselskabet Plenti, som iværksætteren Morten Strunge var med til at stifte.

Investor

Telemastodonten TDC har opslugt endnu en konkurrent på det danske marked. Denne gang er det mobiltelefoniselskabet Plenti, der er blev købt, oplyser TDC i en fondsbørsmddelelse. Plenti, der har i omegnen af 90.000 kunderne, er blevet købt af TDC for ca. 74 mio. kr.

Plenti blev stiftet i 2015 af Peter Mægbæk, der i sin tid etablerede Fullrate, og Morten Strunge, der stod bag selskabet Onfone. Både Fullrate og Onfone blev købt af TDC - købet af Onfone fandt sted i 2011, og prisen endte i omegnen af 300 mio. kr.

»TDC's køb af Plenti viser, at det stadig kan lykkedes for rebeller at udfordre industrien og efterfølgende sælge kunderne tilbage til selskaberne,« lyder det i en kommentar til handlen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos onlinebørsmægleren Nordnet.

I fondsbørsmeddelelsen oplyser TDC, at Plenti i det såkaldt forlængede første regnskabsår for 2015/2017 havde en omsætning på 36 mio. kr. og et negativt driftsresultat (EBITDA) på 46 mio. kr.

»Plenti forventes at have en mindre negativ EBITDA-effekt, men vil bidrage positivt til EBITDA fra 2018 inklusive synergier,« oplyser TDC i fondsbørsmeddelelsen.

Artiklens emner
TDC
Plenti