Fortsæt til indhold

Blade Runner trækker aktier ned

Storfilmen lever ikke op til salgsforventningerne - og det rammer en række amerikanske aktier.

Kultfilmen Blade runner lever ikke op til forventningerne for salget. Foto: Warner Bros. Pictures/AP
Investor

Kursen på aktier i amerikanske selskaber med drift af biografer falder hastigt mandag.

Det skyldes ifølge nyhedsbureauet Reuters, at storfilmen Blade Runner skuffer.

På den amerikanske fondsbørs dykkede AMC Entertainment således med 7,7 pct. gennem mandagen, Regal Entertaiment med 4,4 pct. og Cinemark 3,53 pct. Samtidig nedjusterer analytikere kursmålet for de tre selskabers aktier.

Forklaringen lyder, at tredje kvartal bliver dårligere end forventet for biografselskaberne efter en svag filmsæson.

Ifølge Warner Bros. har den nye storfilm »Blade Runner 2049« med Ryan Gosling og Harrison Ford i hovedrollerne i weekenden kun hentet billetindtægter for 33 mio. dollars - 210 mio. kr. i Nordamerika. Det er langt under forventningene om en omsætning på 45-50 mio. dollars - 285-316 mio. kr.

Det kommer efter at en række andre film heller ikke har levet op til forventningerne - bl.a. “King Arthur: Legend of the Sword” og “Baywatch.”

Trenden hænger også sammen med, at de amerikanske forbrugere i stigende grad ser film og underholdning online.

Artiklens emner
Wall Street
Time Warner