Investor

Vestas-rival er under pres - nedjusterer for millioner

Vestas' konkurrent Siemens Gamesa har tjent mindre end forventet. Priserne på vindmøller er under pres.

Artiklens øverste billede
Tidligere har Siemens Gamesa lagt op til, at regnskabsåret 2016/17 skulle byde på et driftsresultat på 900 millioner euro, men nu lyder forventningen på 790 millioner euro. Foto: Lars Skaaning

Priserne på vindmøller er under pres. Det fik fredag Vestas' konkurrent Siemens Gamesa til at skuffe sine aktionærer med en besked om, at man ikke har kunnet levere de lovede overskud.

Tidligere har Siemens Gamesa lagt op til, at regnskabsåret 2016/17 skulle byde på et driftsresultat på 900 millioner euro, men nu lyder forventningen på 790 millioner euro. Et fald på 820 millioner kroner.

- Den nuværende markedssituation og prispres har resulteret i nedskrivningen af værdien af visse lagre, skriver Siemens Gamesa i meddelelsen.

Det fulde regnskab bliver leveret 6. november.

Det er endnu et tegn på det prispres, som Vestas indtil nu har holdt nogenlunde fra døren. Det vurderer Sydbank i en kommentar mandag morgen.

- Det er naivt at forvente, at Vestas-investorerne ignorerer Siemens Gamesas problemer fuldstændig. De udspringer af et hårdt konkurrencepres i industrien.

- Et konkurrencepres, som har sænket indtjeningskraften hos Vestas’ konkurrenter igennem de seneste kvartaler, men som Vestas hidtil har kunnet absorbere igennem meget konkurrencedygtige produkter, høj ordreindgang og volumen og fortsatte effektiviseringer, skriver Sydbank i en kommentar.

Spørgsmålet er, om Vestas kan blive ved med at holde effekten af prispresset i branchen for døren, eller om også det danske erhvervsikons resultater vil blive ramt.

- Siemens Gamesa-nedjusteringen er klart endnu en negativ observation, men den er også meget selskabsspecifik.

- Selv om Vestas naturligvis også mærker konkurrencepresset, efterlader Siemens Gamesas nedjustering os med indtrykket af, at Vestas formentlig langt fra er så hårdt ramt, skriver Sydbank fortrøstningsfuldt.

Vestas er verdens største producent af vindmøller og omsatte i første halvår 2017 for 29,9 milliarder kroner.

Siemens Gamesa er resultatet af, at de tyske industrikonglomerat Siemens og den spansk vindmølleproducent Gamesa slog pjalterne sammen i starten af 2017.

Det har skabt verdens fjerdestørste producent af vindmøller i Siemens Gamesa.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.