Investor

Telenor øger indtjeningen i Danmark trods kundetab

Norsk telegigant øger indtjeningen trods kundetab på 14.000 i Danmark.

Artiklens øverste billede
telenor butik

Trods en faldende omsætning er det lykkedes norske Telenor at hente større indtjening på det danske marked, hvor selskabet blandt andet konkurrerer med TDC.

I årets tredje kvartal, som dækkede juli, august og september, løftede Telenors danske forretning driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, til 246 mio. norske kr. fra 133 mio. norske kr. i samme periode året før.

- Det er glædeligt, at vi fortsætter fremgangen i vores indtjening, og at vi har en overskudsgrad på 20 pct. sammenlignet med sidste år.

- Vi har stadig blikket rettet mod at blive en mere effektiv forretning og en mere enkel og digitaliseret virksomhed til glæde for vores kunder, siger administrerende direktør i Telenor Danmark, Jesper Hansen, i en pressemeddelelse.

Til gengæld faldt omsætningen tilbage til 1229 mio. norske kr. fra 1263 mio. norske kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Teleselskabet mistede i kvartalet 14.000 mobilkunder i Danmark og har nu 1,826 mio. kunder, viser regnskabet fra Telenor, som er offentliggjort onsdag morgen.

- Kundenedgang er aldrig tilfredsstillende, men målet for os er at se en stabil udvikling af vores kundebase, siger Jesper Hansen.

For den samlede forretning, der både tæller de skandinaviske lande samt en række andre europæiske nationer, landede Telenor i tredje kvartal et EBITDA-resultat på 12,98 mia. norske kr., hvor analytikere ifølge Bloomberg havde regnet med lidt lavere 12,58 mia. norske kr.

Den samlede omsætning sluttede på 30,74 mia. norske kr., hvilket lå en smule under analytikernes forventning om en toplinje på 30,99 mia. norske kr.

Forventningerne til 2017 fastholder Telenor, som derved stadig sætter næsen op efter en organisk salgsvækst på 1 til 2 pct. og en EBITDA-margin på mellem 38 og 39 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.