Aktier

USA/åbning: IBM dykker efter tal og olieselskaberne er igen under pres

De mere nervøse miner dominerer det amerikanske aktiemarked for anden dag i træk tirsdag, hvor en række regnskaber fra store selskaber som Coca-Cola, IBM og Philip Morris skal bedømmes af investorerne.

Et kollaps i oliepriserne er med til at skabe mismod på de europæiske aktiemarkeder tirsdag eftermiddag, og den negative stemning indfinder sig også i USA kort efter børsåbningen tirsdag.

Det brede S&P 500-indeks starter med et fald på 1,7 pct., det industritunge Dow Jones-indeks bakker 2,1 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indekset falder 1,1 pct.

Dermed må investorerne tage til takke med endnu en rød dag på børsen i USA, efter at de tre ledende indeks mandag sluttede med fald på mellem 1 pct. og 2,5 pct.

OLIESELSKABER ER IGEN UNDER PRES

Et massivt dyk i oliepriserne var også med til at skabe usikkerhed på det amerikanske aktiemarked mandag, og uroen ser ikke ud til at være fortid tirsdag.

Prisen for en tønde amerikansk råolie til levering i maj faldt til minus 37,63 dollar ved lukketid i New York mandag.

Tirsdag eftermiddag ligger olieprisen 94,5 pct. højere, men den er fortsat i negativt terræn. En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i maj koster ved børsåbningen i USA tirsdag minus 2,06 dollar.

Det lægger fortsat pres på olieselskaberne, der allerede mandag led under det markante tilbageslag i priserne.

Exxon Mobil falder 2,8 pct. tirsdag efter mandagens dyk på 4,7 pct., og Chevron sendes yderligere 3,5 pct. ned efter et fald på 4,1 pct. mandag.

Det amerikanske rejseforsikringsselskab Travelers bakker også 3 pct. på børsen i USA kort efter handelsstart.

Selskabet har forud for børsåbningen skuffet investorerne med et regnskab for første kvartal af 2020, der var ringere end forventet.

Indtjeningen per aktie endte på 2,62 dollar i kvartalet mod ventet 2,82 dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Travelers er belastet af ekstra store omkostninger til dækning af katastrofer som tornadoer i Tennessee og stormskader. Omkostninger til sådanne skader er steget med mere end 70 pct.

Dertil kommer, at der også er udgiftsført 68 mio. dollar til krav knyttet til coronavirus-udbruddet.

TOBAKSKONCERN TILBAGE EFTER HANDELSSTART

Den amerikanske tobakskoncern Philip Morris har forud for handelsstart som så mange andre trukket forventningerne til 2020 tilbage som følge af usikkerheden knyttet til den globale sundhedskrise.

Det skete i regnskabet for første kvartal, hvor selskabets justerede resultat per aktie opgøres til 1,21 dollar. Det er 11 pct. mere end i samme periode sidste år.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Factset ventet et resultat på 1,13 dollar per aktie.

I andet kvartal venter Philip Morris et justeret resultat per aktie på 1-1,10 dollar per aktie, hvilket reflekterer en negativ valutapåvirkning på omkring 0,12 dollar.

Aktien i Philip Morris falder 3 pct. tirsdag.

COCA-COLA BAKKER OGSÅ FRA START

Den amerikanske drikkevaregigant Coca-Cola leverede tirsdag også bedre regnskabstal for første kvartal end forventet.

Overskuddet per aktie blev 51 cent mod ventet 44 cent ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Globalt set oplevede Coca-Cola et fald i salgsmængderne i april på omkring 25 pct.

Den organiske omsætningsvækst i første kvartal blev 0 pct., mens der blandt analytikerne var ventet et fald på 2,2 pct.

I lyset af coronavirus-udbruddet har selskabet svært ved at spå om fremtiden og offentliggør derfor ikke forventninger til hele året.

Aktien falder 3,6 pct. ved børsåbningen tirsdag.

IBM FÅR KLØ EFTER REGNSKAB

Den store amerikanske it-konsulent IBM omsatte for lidt mindre end forudset blandt analytikerne i årets første kvartal, viste regnskabet fra selskabet mandag efter børslukketid.

Omvendt ramte overskuddet per aktie på 1,84 dollar lidt over analytikernes forventninger om et overskud på 1,81 dollar per aktie. Der var dog samtidig tale om et fald fra 2,25 dollar per aktie i første kvartal sidste år, skriver Bloomberg News.

IBM har også valgt at droppe sin prognose for 2020 på grund af den usikkerhed, som coronaudbruddet har skabt. Aktien falder 6,2 pct. tirsdag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.