Nasdaq vil øge mangfoldigheden i børsnoterede selskabers bestyrelser
Nasdaq skubber på for at øge diversiteten i bestyrelserne i de mere end 3000 selskaber, der er noteret på den amerikanske børs.
Nasdaq skubber på for at øge diversiteten i bestyrelserne i de mere end 3000 selskaber, der er noteret på den amerikanske børs.
Det skriver det amerikanske erhvervsmedie CNBC.
Ifølge et forslag, der er indsendt til det amerikanske børstilsyn, SEC, skal selskaberne fremover pålægges at have mindst en kvinde i bestyrelsen, og mindst en anden person fra enten en underrepræsenteret minoritet eller LGBTQ+, skriver mediet.
Hvis et selskab ikke kan leve op til kravene, vil de ikke blive afnoteret, men vil blive bedt om offentligt at meddele, hvorfor de ikke lever op til målsætningen.
Til gengæld skal det kunne føre til en afnotering, hvis et selskab afstår fra at offentliggøre data om minoriteter i bestyrelsen.
- Vi viser lederskab her, fordi der er blevet gjort så lidt på dette område, og vi mener, at det er vigtigt for os at skabe et mere inkluderende kapitalistisk miljø, og vi mener, at det er et skridt fremad, siger Nasdaqs topchef, Adena Friedman, i et interview med CNBC.





