Aktier

Tirsdagens aktier: Sektorrotation trak endnu en gang C25 mod fald

Trods en kortvarig periode med plus til det danske eliteindeks, C25, som en overgang så ud til at hive indekset mod endnu en rekord, vendte det igen rundt efter middagstid og endte med et fald på 1 pct. til 1581,62.

Dermed spillede det danske indeks endnu engang Ramus Modsat i forhold til de europæiske og amerikanske markeder, der alle lå med solide stigninger ved aktielukning i Danmark.

- Det har vi set i nogle omgange på det seneste forbindelse med rotation. Novo falder også lidt, og det trækker ned i indekset, der er tiltet lidt væk fra medicinal- og farma-aktierne, lyder det fra Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Novo-aktien dykkede 0,6 pct. til 417 kr. uden de store selskabsspecifikke nyheder.

HØREAPPARATER FALDT EFTER MANDAGENS FREMGANG

Mandagens helt store højdespringer Demant endte tirsdagen i bunden af C25-indekset sammen med branchekollegaen GN.

Demant-aktien faldt 4,3 pct. til 225 kr., mens GN lukkede med et fald på 3,3 pct. i 491,40 kr.

Det skete efter en kursstigning mandag på over 7 pct. - en reaktion, som Martin Munk kalder "lidt til den voldsomme side".

- Demant havde en stærk perfomance i går, men går lidt ned i dag. Det trækker også GN med ned, lyder det fra senioraktierådgiveren.

Det var en præsentation af ny høreapparatteknologi, heriblandt Oticon More, som er verdens første høreapparat med indbygget Deep Neural Network, der sendte Demant op med 7,5 pct. mandag.

Efterfølgende har flere finanshuse løftet kursmålet for aktien, mens norske DNB også har sænket sin anbefaling, viser data fra Bloomberg.

ABG Sundal Collier har hævet kursmålet til 262 kr. fra 232 kr., mens finanshuset Jefferies har løftet sit kursmål til 265 kr. fra 240 kr., og finanshuset Mirabaud har hævet til 288 kr. fra 244 kr. Anbefalingen er uændret "køb" alle tre steder.

Derudover har norske DNB sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb", men hævet sit kursmål til 250 kr. fra 240 kr., skriver Bloomberg.

CHR. HANSEN TIL TOPS PÅ NY ANBEFALING

I den modsatte ende af indekset lå ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der gennem det meste af dagen lå i toppen af indekset.

Ingredienskoncernen fik løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" af svenske SEB, der samtidig skruede kursmålet op til 750 kr. fra 725 kr.

Det var dog ikke en fuldstændigt rosenrød dag for Chr. Hansen, der også måtte se sit kursmål blive skåret af UBS til 650 kr. fra 700 kr.Finanshuset ser væksten i selskabets organiske salg i andet halvår 2020/21, da efterspørgslen i Kina efter fermenterede produkter halter bagefter.

UBS ser en organisk salgsvækst på 6,8 pct. i 2020/21 og en EBIT-margin på 27,1 pct., hvilket er i tråd med Chr. Hansens egne forventninger.

Aktien lukkede med en stigning på 1 pct. i 604,60 kr.

Danske Bank nåede lige akkurat ind som tirsdagens højdespringer. Der var generelt medvind til banksektoren i Europa, og det sendte Danske Bank op med 1,1 pct. til 104 kr., mens også Jyske Bank sluttede i plus med en stigning på 0,8 pct. i 236,40 kr.

NYE KURSMÅL TIL CARLSBERG OG PANDORA

Der var i løbet af dagen også kursmålsnyt til Carlsberg og Pandora.

Deutsche Bank gav sit kursmål på Carlsberg-aktien nøk opad til 1165 kr. fra 1080 kr. og holdt fast i sin købsanbefaling.

Bryggeriaktien sluttede dog lige akkuret i rødt med et marginalt fald på 0,02 pct. til 928,20 kr.

Morningstar løftede sit kursmål for Pandora-aktien med næsten 15 pct. til 630 kr. fra 550 kr. og fastholdt anbefalingen til "hold".

Smykkeaktien endte blandt de få aktier i plus med en lille stigning på 0,03 pct. til 625,20 kr., efter at have ligget i negativt territorium frem til middag.

BOOZT STEG STORT PÅ OPJUSTERING

Den svenske online modetøjsplatform Boozt, som også er noteret i Danmark, opjusterede mandag aften sine forventninger til 2020 efter et bedre end ventet salg på black friday.

Boozt venter nu en organisk vækst på "over" 25 pct. mod tidligere ventet 20-25 pct.

Forventningerne til en driftsmargin (EBIT-margin) på 5,5-6,5 pct. fastholdes.

Boozt-aktien, der havde første handelsdag for godt en uge siden, endte dagen med en stigning på 8,7 pct. til 125 kr.

ATLANTIC PETROLEUM HÅBER PÅ POSITIVE PENGESTRØMME I 2021

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum havde et tredje kvartal, der fortsat var stærkt påvirket af en lav oliepris, omend selskabet noterer sig, at den langsomt har været på vej op siden lavpunktet i marts.

Dog har de lave priser samt en nedlukning i dele af året medvirket til, at selskabets Orlando-felt endnu ikke har leveret positive pengestrømme i år, som det ellers var ventet.

Atlantic Petroleum venter i 2021 at kunne levere en positiv pengestrøm, skriver selskabet, afhængig af olieprisen og om der bliver produceret olie i Orlando-feltet.

Atlantic Petroleum-aktien dykkede tirsdag med hele 22,1 pct. til 5,02 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.