Aktier

Danske Bank falder yderligere efter nyt om erstatningssag

Danske Bank var i forvejen i defensiven tirsdag oven på mandagens pludselige chefskifte, og aktien har fået et yderligere tryk, efter at Børsen har afsløret, at USA har anlagt erstatningssag mod banken og tidligere topchef Thomas Borgen i Danmark.

Søgsmålet er foreløbigt kun anlagt med et krav på 10 mio. kr., men Børsen erfarer, at beløbet som minimum ventes at stige til et stort trecifret millionbeløb.

De to parter, der står bag stævningen er den amerikanske stat og Federal Retirement Thrift Investment Board, der har ansvaret for en af de største statslige amerikanske pensionskasser.

Hverken Danske Bank eller advokat Thomas Donatzky fra Donatzky & Partnere, der repræsenterer den amerikanske stat, ønsker at kommentere søgsmålet, der blev anlagt ved Københavns Byret den 18. september.

Danske Bank er tirsdag lukket 7,6 pct. lavere i 111,45 kr. Inden Børsen offentliggjorde historien klokken 16 lå Danske Bank 4,4 pct. lavere i 115,30 kr.

- Det er en erstatningssag på dansk jord, hvilket jeg kan forstå er specielt, men selve erstatningskravet er relativt lavt.

- Så usikkerheden i forhold til det amerikanske justitsministeriums undersøgelse er vi fortsat ikke blevet klogere på, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, med henvisning til, at der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt USA vil give Danske Bank en milliardbøde for sin rolle i hvidvasksagen.

Danske Bank har ikke hensat penge til sagen, men har ifølge Mikkel Emil Jensen opbygget en stor buffer i form af en overdækning i forhold til kapitalkravene på helt op mod 40 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.