Aktier

USA/åbning: Markederne genvinder lidt af det tabte - GM belønnes

Investorerne på aktiemarkederne i USA har fået de positive briller på onsdag og sender aktierne op.

Det brede S&P 500 indeks stiger 0,3 pct., mens Nasdaq-indekset stiger 0,5 pct. og Dow Jones-indekset stiger 0,1 pct. efter ti minutters handel.

Aktiemarkederne i USA faldt tungt tirsdag, hvor især teknologiaktierne trak kraftigt ned.

Tirsdagens kursfald blev udløst af en advarsel fra USA 's finansminister, Janet Yellen, som i sin tid var formand for USA's centralbank, om, at renterne måske skal op i tilfælde af overophedning. Det ramte især de højt prissatte teknologiselskaber, mens investorerne omvendt faktisk samlede op i cykliske aktier.

Det brede S&P 500-indeks faldt derfor 0,7 pct., mens Nasdaq smed hele 1,9 pct. Dow Jones klarede sig en del bedre med et lille plus 0,1 pct.

GM SENDES OP

Før børstid onsdag har General Motors leveret regnskab for første kvartal. Omsætningen skuffede, men overraskelsen var positiv på indtjeningen.

Aktien sendes op med 3,8 pct. til 57,35 dollar.

Bilproducenten realiserede en omsætning i kvartalet på 32,47 mia. dollar mod en forventning på 32,77 mia. dollar af analytikerne.

Til gengæld tjente selskabet mere end ventet, idet indtjeningen per aktie endte på 2,25 dollar. Her lød forventningen på 1,08 dollar per aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

General Motors fastholder i regnskabet sine forventninger til 2021. Selskabet venter et justeret driftsresultatet (EBIT) i niveauet 10-11 mia. dollar for hele året.

TUPPERWARE BELØNNES

Tupperware har også leveret tal og belønnes med en stigning på knap 11 pct. til 26,61 dollar.

Selskabet, der sælger husholdingsprodukter ved såkaldte homeparties over det meste af verdenen, landede et ordinært overskud per aktie på 82 cent mod 9 cent året før. Tre analytikere havde givet estimater til Bloomberg og ventede 54 cent med en spredning mellem 41 og 66 cent.

CAESARS' OVERRASKER POSITIVT

Aktierne i Caesars', der blandt andet ejer flere kasinoer, stiger 8,3 pct. til 103,32 dollar. Selskabet landede et driftsoverskud, EBITDA, på 548 mio. dollar mod ventet ifølge Bloomberg 406,5 mio. dollar. Det blev dog til et tab per aktie på 2,03 dollar mod ventet et tab på 1,70 dollar med estimater i intervallet et tab på 73 cent til 2,55 dollar.

Tirsdag efter børstid var der blandt andet regnskaber fra samkørselstjenesten Lyft og mobilselskabet T-Mobile USA. Det bedømmes onsdag.

LYFT SKUFFEDE OG FALDER

Lyft falder 0,6 pct. til 55,80 dollar efter at have leveret et første kvartal fald i omsætningen på 36 pct. til 609 mio. dollar mod ventede kun 557 mio. dollar.

Lyft havde i kvartalet 13,5 mio. aktive chauffører i sin fold mod ventede 12,7 mio. chauffører.

Det justerede driftsunderskud, EBITDA, landede på 73 mio. dollar, sammenlignet med minus 85 mio. dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 144 mio. dollar, ifølge Bloomberg News.

T-MOBILE USA HÆVER PROGNOSE

Mobilselskabet T-Mobile USA løftede har tirsdag aften sin prognose for kundevæksten i 2021. Meldingen, der understøttes af et bedre end ventet regnskab for første kvartal, skubber aktiekursen op med 3,8 pct. til 133,37 dollar.

T-Mobile spår nu, at nettotilgangen af mobilabonnenter vil være på 4,4-4,9 mio. kunder i 2021 mod førhen et bud på netto 4,0-4,7 mio. nye kunder i år.

Samtidig ses driftsresultatet, justeret EBITDA, ende på 22,8-23,2 mia. dollar mod førhen 22,6-23,1 mia. dollar.

Regnskabet for årets første tre måneder er samtidig også bedre end ventet.

Koncernens ordinære overskud per aktie blev i første kvartal på 74 cent, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 55 cent. I første kvartal voksede antallet af abonnementer med 1,21 mio. kunder.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.