Dansk kabelproducent stiger fra start efter opjusterede forventninger
Kabelproducenten NKT fremlagde torsdag aften sit kvartalsregnskab, der var væsentligt bedre end ventet.
Aktien i den danske kabelproducent NKT stiger voldsomt fredag morgen, efter at selskabet torsdag aften meddelte, at man opjusterede forventninger til året.
NKT-aktien går frem med 9,5 procent efter ti minutters handel på den københavnske fondsbørs.
Selskabet skulle først have fremlagt halvårsregnskab fredag morgen, men allerede torsdag aften landede regnskabet.

