Valuta

Valuta: Dollarstyrke øges under flugt mod sikkerhed

Investorer er efter nogle dages pause igen på flugt mod sikkerhed i verdens mest likvide valuta - amerikanske dollar - da coronavirus-pandemien fortsætter med at forårsage store forstyrrelser i den globale handel.

Den seneste advarsel fra USAs præsident Donald Trump fik onsdag de amerikanske investorer til at vende rundt på en tallerken og kaste risikobetonede aktiver fra sig mod sikkerhed i statspapirer og likvider, da kvartalsskiftet var overstået, og der derfor igen var bedre plads i forhold til regelsæt, positionsmæssige parametre og interne limits.

Præsident Trumps dystre presse-orientering sent tirsdag, sendte en kraftig advarsel til amerikanere om en par "smertefulde" uger i kampen mod coronavirusset, selv med strenge social distance-foranstaltninger.

- Hvis USA's ellers optimistiske præsident advarer om, at vi endnu har det værste af pandemien til gode, hvilke virksomheder ved deres fulde fem vil så holde dørene åbne og fastholde medarbejderne? spørger cheføkonom Chris Rupkey fra MUFG Union Bank i New York ifølge Reuters.

Det første bevis på effekten kom i sidste uge, da de ugentlige amerikanske tal for ansøgninger om arbejdsløsheds-understøttelse, der er et af de allertidligste fingerpeg om de økonomiske tendenser, steg til knap 3,3 mio. og dermed langt oversteg den hidtidige rekord på knap 0,7 mio. fra 1982.

- Vi har kun fået nogle få reelle data indtil nu, og de antyder, at det her mere ligner en depression end en recession, siger Chris Rupkey.

Senere torsdag offentliggøres sidste uges ansøgningstal. Analytikerne forventer, at yderligere 3,7 mio. har ansøgt om understøttelse i løbet af sidste uge.

Pandemien har ikke vist tegn på tilbagegang, da den breder sig til over 200 lande og antallet af smittede står til at krydse 1 mio. inden for en dag eller to.

- Som vi så i går, vil en forværring af de amerikanske økonomiske udsigter sandsynligvis føre til en styrkelse af yen mod amerikanske dollar, siger seniorstrateg Shin-ichiro Kadota fra Barclays i Tokyo til Reuters.

Pund koster torsdag morgen 1,2390 dollar mod 1,2440 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,0935 dollar mod 1,0920 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 107,45 yen mod 107,10 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.