Valuta

Valuta: Svensk krone styrkes af stålsat centralbank

Den svenske krone styrkes pænt tirsdag, efter at Sveriges nationalbank, Riksbanken, ved et rentemøde tirsdag valgte at fastholde sin ledende rente på 0,00 pct.

Det sker i en tid, hvor mange andre centralbanker ellers sænker renterne og skruer på lempelseshåndtagene for at modvirke de negative effekter fra coronakrisen.

Men i Sverige holder Riksbanken indtil nu fast, og det styrker den svenske krone, fordi rentebanen samtidig ikke lægger op til en rentenedsættelse lige for.

Over for den danske krone styrkes den svenske af slagsen tirsdag eftermiddag til 0,6948 danske kr. per svensk fra omkring 0,6870 danske kr. per svensk inden meddelelsen.

Det svarer til en styrkelse på 1,1 pct.

Fastholdelsen af renten på tirsdagens rentemøde er dog ikke ensbetydende med, at Riksbanken ikke gør noget for at modvirke den økonomiske deroute, som coronakrisen medfører.

- På et ekstraordinært rentemøde i marts forøgede Riksbanken opkøbet af obligationer for nye penge med 300 mia. svenske kr. (det svarer til 6 pct. af BNP). Samtidig tilbød Riksbanken lån til bankerne for 500 mia. svenske kr. og dollarlikviditet i form af en swapaftale, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

Riksbanken understreger da også tirsdag, at den er parat til at bruge alle værktøjer i kassen for at modvirke krisen.

Samtidig fremskrives rentebanen, der er et udtryk for Riksbankens forventning til renten på længere sigt, ikke længere helt så langt ud i fremtiden, som det tidligere har været tilfældet.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.