Sådan ville historiens største økonomer have løst nutidens problemer
De største økonomers prioritering var oprindelig at bekæmpe fattigdom og ulighed.
Vil du lære, hvorfor nogle lande er fattigere end andre? Hvorfor uligheden stiger, og lønningerne stagnerer? Hvorfor handel med omverdenen er en rigtig god ide? Så skal du læse ”The Great Economists” af BBC-reporter og Oxford-professor Linda Yueh, som skildrer historiens 12 største økonomer, deres liv og tænkning. Bogen giver sit bud på, hvordan de ville løse nutidens problemer.
Det virker tosset, at fejlslagen rentepolitik kan styrte samfund i grus, og at told på udenlandske produkter – som burde hjælpe hjemmemarkedet – reelt skader egne forbrugere. Men denne type økonomiske sammenhænge har ofte en intuitiv, logisk skønhed over sig. Når først man forstår de bagvedliggende årsager, giver det hele mening. ”The Great Economists” forundrer læseren med sine simple forklaring af abstrakte, komplicerede fænomener.
Imidlertid bliver det for leflende for læseren og for laveste fællesnævner, når forfatteren bruger flere sider af hvert kapitel på at beskrive den enkelte økonoms karriere i stedet for hans tænkning. Det er muligt, at Milton Friedman havde en vidunderlig kone, at Hayek og Keynes var evige rivaler, og at Joan Robinson havde det svært som kvinde i en mandsdomineret verden. Men biografisk namedropping er ikke nødvendigt for at forstå de teorier, bogen er sat i verden for at forklare.
Bogen har 12 kapitler, der hver især er dedikeret til én økonom, hans liv, og hvordan hans teorier kan løse et af nutidens store problemer.
To teorier, jeg ikke var klar over, er:
- John Maynard Keynes: Større opsparing og investering fører i længden til mindre opsparing og investering i en økonomi. Paradokset skyldes, at når vi sparer mere, forbruger vi per definition mindre. Det får efterspørgslen til at falde, og flere bliver arbejdsløse og mister deres lønninger, som de ellers ville have opsparet. Problemet er størst i velhavende samfund, fordi overklassen typisk investerer en højere andel af deres indkomst. Dette er et argument for øget omfordeling.
- Douglass North: Hverken kultur, geografi eller sågar held, gør Danmark rigere end Zimbabwe. Det er institutioner. Institutioner er traditioner, sædvaner og love, som regulerer vores adfærd. Et eksempel er patenter, som motiverer du og jeg til at begå en vigtig opfindelse, som vi deler med andre uden at være bange for, at ideen bliver stjålet.
”The Great Economists” holder, hvad den lover, idet den grundigt og velskrevet giver en indføring i historiens største økonomer og deres teorier. Den er det perfekte sted at begynde, hvis du vil have en mening om fænomener som globalisering, fattigdom og global ulighed.
