Karriere

2018 stod i skandalernes tegn: Kravene til topchefen anno 2019 er skærpet

En række af landets ledelseseksperter er enige om, at det bliver krævende at være topchef i 2019. Ordentlighed og tillid vil være i højsædet.

At folkedomstolen kan dømme for gerninger med tilbagevirkende kraft, oplevede Christian Hyldahl i det forgangne år, hvor han stoppede som direktør i ATP. For 10 år siden var han leder af en afdeling i Nordea, hvor der blev spekuleret i udbytteskat. Foto: Stine Bidstrup

Banditter i habitter var et udtryk, vi lærte at bruge flittigt i 2018. Det kommer til at påvirke agendaen på ledelsesgangene i 2019.

Sådan lyder forudsigelsen fra 11 ledelseseksperter, headhuntere og professorer, som Finans har talt med.

De 11 eksperter
  • Winni Johansen, professor i ledelse og kommunikation, Aarhus Universitet.
  • Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori.
  • Svend Askær, formand, Ledernes Hovedorganisation.
  • Thomas Bustrup, COO, DI.
  • Finn Rants, headhunter og partner, Amrop.
  • John Lohff, headhunter og partner, Lohff Management.
  • Kai Hammerich, headhunter og partner, Korn/Ferry.
  • Evan Tolstoj Hansen, headhunter og partner, Alexander Hughes.
  • Jesper Højberg Christensen, direktør og rådgiver i kommunikation og ledelse, Advice.
  • Helle Bro, adm. direktør og rådgiver i kommunikation og ledelse, Bro.
  • Morten Ballisager, ledelsesrådgiver, Ballisager.

Samtlige påpeger, at skandalesagerne særligt i den finansielle sektor påvirker, hvordan ledelserne kan og vil agere fremover.

Samtidig skærper det kravene til topchefen. Sammen med drift og fremtidssikring vil der øverst på ledelsesagendaen stå: Undgå kriser og skandaler. Vær ordentlig.

»Der er kommet endog meget stor fokus på tillid og også på omdømme, for den sociale og den symbolske kapital har netop vist sig at få stor indflydelse på økonomi, forretning og forvaltning såvel i det private som i det offentlige,« siger Winni Johansen, professor, Aarhus Universitet.

En topchef skal i højere grad demonstrere høj personlig moral og sørge for, at interne systemer opdager forhold, der kan blive til tillidskriser.

»Samtidig må de systemer ikke være hæmmende for virksomhedens handleevne og udvikling. Ikke nogen let opgave,« siger Evan Tolstoj Hansen, managing partner hos headhunterne Alexander Hughes.

Skandalerne vi vil huske fra 2018
Eksperterne nævner følgende sager, som dem der har gjort størst indtryk og vil påvirke ledelserne i 2019.
  • Hvidvasksager i Danske Bank og Nordea.
  • Sagen om svindel med udbytteskat.
  • ATP-direktør Christian Hyldahls afgang på baggrund af, at han for 10 år siden stod i spidsen for en afdeling i Nordea, der spekulerede i udbytteskat.
  • Kritik af arbejdsmiljø hos Ilse Jakobsen.
  • Britta Nielsens mulige svindel for offentlige midler.
  • Konkursen i Primera Air.
  • Sag om arbejdsmiljø i transportfirmaet Kurt Beier.
  • Svindelanklager mod Hesalight-direktør Lars Nørholt.
  • Konflikt mellem parterne i DBU.
  • Brexit og truslen om handelskrig mellem USA og flere andre lande.

Kravet om, at virksomhederne skal tjene penge, er uforandret, og det gør den rette kandidat sværere at finde. Han/hun skal nemlig samtidig være uangribelig.

»I dag er det ikke nok at være en dygtig forretningsmand og leder. Du skal også være et godt eksempel,« konstaterer Svend Askær, formand for Lederne.

Det større fokus på risikoafdækning kan ifølge flere af eksperterne betyde, at ledelserne vil dele sig i to grupper. Nogle vil træde mere frem, åbne op og give indsigt, mener Helle Bro, der er ledelsesrådgiver og adm. direktør i Bro.

»Vi vil omvendt også se andre miste mod og turde mindre, fordi vi har set, hvad tvivlsomme beslutninger kan afstedkomme,« siger hun.

Der er ingen tvivl om, at pressens opmærksomhed har skærpet ledelsernes opmærksomhed, supplerer partner John Lohff fra Lohff Management.

»Men derfra og så til at opføre sig anderledes er der lang vej,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også