Karriere
0

Chefers ret til at forbyde ansattes bijob forsvinder

I nær fremtid forhindres arbejdsgivere i at sige nej til ansatte, der vil arbejde ved siden af det faste job. Det fremgår af et nyligt vedtaget EU-direktiv.

Marie Wengler arbejder ved siden af sit faste job som adfærdsskonsulent. Hun har oplevet, at chefer har bedt hende skrue ned for - og endda helt stoppe - bijobberiet. Foto: Gregers Tycho

Senest om tre år mister arbejdsgiverne retten til at forhindre en ansat i at arbejde i fritiden. Det står klart med sommerens vedtagelse af et nyt EU-direktiv på arbejdsmarkedsområdet.

EU-reglerne betyder, at tunge argumenter som beskyttelse af forretningshemmeligheder eller et stop for interessekonflikter fremover skal i spil for at nedlægge veto mod en ansats fritidsarbejde.

I Danmark er det ifølge juristernes og økonomernes fagforening Djøf en udbredt praksis at skrive forbud mod bijob ind i ansættelseskontrakter. Det samme gælder for medlemmer af Ledernes Hovedorganisation og Krifa.

EU-direktiv giver ret til bijob
  • EU’s nye lov om arbejdsmarkedet hedder "Direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU". Det blev vedtaget af Rådet den 13. juni i år.
  • I direktivets artikel 9 står: »Medlemsstaterne sikrer, at en arbejdsgiver hverken forbyder en arbejdstager at tage ansættelse hos andre arbejdsgivere uden for den tidsplan for arbejdet, som den pågældende arbejdsgiver har fastlagt, eller udsætter en arbejdstager for ugunstig behandling på dette grundlag.«
  • Desuden står der: »Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for arbejdsgivernes anvendelse af uforenelighedsbegrænsninger af objektive grunde, såsom sundhed- og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder, integriteten i den offentlige forvaltning eller undgåelse af interessekonflikter.«
  • Direktivet skal afløse det næsten 30 år gamle "Ansættelsesbevisdirektiv". Dets overordnede mål er »at fremme mere sikre og forudsigelige ansættelsesforhold og samtidig sikre arbejdsmarkedets tilpasningsevne og forbedre leve- og arbejdsvilkårene,« som det hedder i EU’s begrundelse til loven.
Kilder: eur-lex.europa.eu og Kammeradvokaten

Chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling René Óli Rasmussen påpeger, at et gennemgående argument for at afvise lønmodtageres ønske om bibeskæftigelse er, at ledelsen kræver den ansattes fulde fokus og fleksibilitet til at løse virksomhedens opgaver. Han finder EU-reglerne »ganske fornuftige«, idet de tager hensyn til den enkelte ansattes ønske om fleksibilitet.

»Mange lønmodtagere vil gerne have et varieret arbejdsliv og mulighed for at tage opgaver udbudt f.eks. via platforme eller gennem netværk,« siger René Óli Rasmussen.

Det gælder bl.a. Marie Wengler, som arbejder med kurser og oplæg ved siden af sit faste job som adfærdskonsulent i et marketingbureau. Hun har oplevet, at chefer har bedt hende skrue ned for og stoppe bijobberiet.

Gode råd til at arbejde i fritiden
  • Ifølge René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling, kan de ansatte på en virksomhed undgå at påkalde sig en arbejdsgivers vrede, hvis ledelse og tillidsfolk i fællesskab udformer retningslinjer for fritidsbeskæftigelse.
  • I Djøf opfordrer man desuden medlemmerne til at gå i en åben dialog med ledelsen, hvis man vil tage et bijob.
  • I Ledernes Hovedorganisation rådgiver man ifølge teamchef Rikke Helles medlemmer til at forhandle om et forbud i en ansættelseskontrakt, når de skriver under på kontrakten og gerne vil beholde et bijob.
Kilder: Djøf og Ledernes Hovedorganisation

I DI læser underdirektør med ansvar for bl.a. personalejura Christoffer Skov EU-direktivet således, at arbejdsgiveren fortsat må udelukke bibeskæftigelse, der er uforenelig med jobbet.

»Det vigtige er, at et bijob ikke går ud over ens job. F.eks. at man ikke har nattevagt på en fabrik og morgenen efter møder ind til sit fuldtidsarbejde som buschauffør,« siger Christoffer Skov.

Som han tolker direktivet, bør det stadig være op til arbejdstager og arbejdsgiver at tage en dialog om et bijob. Hvordan formuleringerne præcist ender i danske regler på området er dog endnu uklart.

Ifølge Danmarks faste repræsentation ved EU er det videre arbejde med EU-direktivet nu overgået til Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet har ikke inden deadline kunnet nå at svare på, hvor langt man er i arbejdet med enten at gøre EU-direktivet til dansk lovgivning eller tale med arbejdsmarkedets parter om at udforme aftaler mellem parterne.

BRANCHENYT
Læs også