Serier

Magtfulde formænd begejstrede: Topchefernes løn kommer til fuld offentligt skue

Et nyt direktiv fra EU får betydning for debatten om aflønningen i toppen af dansk erhvervsliv. Flere bestyrelsesformænd er positive.

Ansvarets Pris
Bestyrelsesformand i Ørsted, Thomas Thune Andersen, ser frem til mere gennemsigtighed omkring ledelsesaflønning i danske virksomheder. Foto: Arkiv

De håber på mere fakta og færre myter. Flere af landets mest magtfulde bestyrelsesformænd er glade for, at de nu skal lægge lønpakkerne for landets erhvervselite offentligt frem.

»Det afmystificerer hele diskussionen om, hvad folk tjener,« fastslår Thomas Thune Andersen, der er formand for Ørsted og for nylig blev kåret til Årets Bestyrelsesformand af revisionsgiganten PwC.

»Man skal kunne stå over for aktionærerne og forklare, hvorfor den ene eller den anden direktør skal have den løn.«

Et nyt direktiv fra EU, der skal sikre aktionærernes rettigheder, betyder, at landets børsnoterede virksomheder senest på dette års generalforsamlinger skal have udfærdiget en vederlagspolitik. I årsrapporten for 2020 skal den være fuldt implementeret.

Direktivet skal først og fremmest øge gennemsigtigheden om aflønningen af toppen i erhvervslivet.

»Det er rigtig vigtigt, at man som bestyrelse kan forklare, hvorfor man betaler det, man betaler, og at man kan forsvare det,« siger Lars Rasmussen, der er formand i Lundbeck, Coloplast og Ambu, samt bestyrelsesmedlem i William Demant.

Store tal, uanset om de så er rimelige eller ej, er svære at forholde sig til, men en forklaring er en god start.

Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse

Om det også vil gøre direktørlønningerne mere acceptable i den brede offentlighed, er svært at vurdere, mener Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse og blandt andet formand for Matas.

»Store tal, uanset om de er rimelige eller ej, er svære at forholde sig til, men en forklaring er en god start,« siger han.

Vagn Sørensen, der er bestyrelsesformand i FLSmidth, påpeger, at Danmark dermed bevæger sig i retning af, hvad man længe har forlangt i f.eks. Storbritannien.

»Det øgede fokus på aflønningsudviklingen kender jeg rigtig godt fra andre geografier. Det er godt, at der kommer øget transparens, men det er på ingen måde revolutionerende. Det er lidt catching up,« siger han.

Gennemsigtigheden er heller ingen garanti for, at det bliver lettere at gennemskue lønpakkerne, lyder advarslen fra ekspertside:

»Vederlagsrapporterne er ofte ret komplicerede, og det kræver et trænet øje at læse dem,« siger professor på CBS Ken L. Bechmann på baggrund af erfaringer fra ind- og udland.

BRANCHENYT
Læs også