Serier

Bonusser og særtillæg skaber hård kerne af lønførende topchefer

En gruppe topchefer skiller sig mærkbart ud i toppen af den danske lønelite, viser en opgørelse af de foreløbige årsregnskaber. Svulstige bonusser og særlige tillæg har sendt flere lønninger på raketfart.

Ansvarets Pris
En række topchefer i de største danske børsnoterede virksomheder skiller sig klart ud, når det gælder bonusser og særtillæg. Illustration: Anders Thykier

En gruppe topchefer i de danske børsselskaber har lagt afgørende afstand til resten af feltet i forhold til aflønning. Det viser en opgørelse, Finans har lavet over størstedelen af de årsregnskaber, der er kommet for 2019.

Lundbecks Deborah Dunsire, Novo-chef Lars Fruergaard Jørgensen, Carlsbergs Cees ’t Hart, Pandora-topchef Alexander Lacik, Vestas-topchef Henrik Andersen, Chr. Hansens Mauricio Graber og Danske Banks Chris Vogelzang har med årslønninger på den rigtige side af 20 mio. kr. lagt sig klart i førerfeltet i den gruppe på 17 selskaber, som Finans har set på.

Finans’ opgørelse viser, at de 17 virksomheders samlede udgifter til den adm. direktør i 2019 er steget med 13 pct.

Ifølge Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension, skal man altid skal passe på med at konkludere for meget på baggrund af ét års udvikling.

»Men omvendt ser jeg ikke nogen tegn på, at den 20-årige trend mod højere topcheflønninger er brudt. Tværtimod. Og det rejser jo spørgsmålet: Stopper det aldrig?,« siger han.

Udviklingen skal tages med det forhold, at der var stor udskiftning på chefgangen i fjor. Omvendt tyder intet på, at den udvikling stopper, og derfor skal til- og fratrædelsesbonusser ses som en samlet del af lønpakken, siger Anders Schelde.

Han mener, at det gælder på alle niveauer i en organisation, at de bedste kandidater kan have ublu lønkrav. Men hvor lederne længere nede i en organisation skal stå til ansvar overfor hinanden, er det kun aktionærerne, der står over bestyrelsen.

»Man kan frygte, at det ikke er disciplinerende nok. Transparens og involvering fra aktionærerne er derfor supervigtigt, og vi tror meget på, at det er ankeret, der skal få topchef-aflønningerne tættere på jorden,« siger Anders Schelde.

Årsagerne til de store lønpakker er vidt forskellige.

Hvor lønnen på henholdsvis 55 og 49 mio. kr. til Lars Fruergaard og Cees ’t Hart er udløst af deres arbejdspladsers almindelige bonusprogrammer, har en række andre direktører fået fyret op under lønpakken via særlige tillæg og tiltrædelsespakker.

Lundbecks topchef, Deborah Dunsire, kører alle agterud med en lønpakke for 2019 på 57 mio. kr.

36 mio. kr. kommer fra et særligt tillæg, som Lundbeck betaler for at kompensere Dunsire for, at hun skal betale mere i skat ved at bo i Danmark.

Bestyrelsesformand i Lundbeck, Lars Rasmussen, anerkender, at det er mange penge. Ifølge ham er det afgørende, om man får den løn, der svarer til det, man ville få for at have en lignende stilling i andre selskaber i Danmark.

»Hvis hun var adm. direktør for et selskab som Lundbeck i USA, ville hun blive betalt væsentligt mere. Hun får en løn, der er meget passende for, hvad hun laver i Danmark,« siger Lars Rasmussen.

Henrik Andersen, Alexander Lacik og Chis Vogelzang er alle først tiltrådt i løbet af 2019 og ligger således i lønsuperligaen, selvom de ikke engang har arbejdet et helt år.

Deres lønpakker har fået et skud vitaminer af særlige tillæg, tiltrædelsesbonusser eller specielle aktieordninger.

Vestas har eksempelvis ladet Henrik Andersen træde ind i selskabets aktieprogram på særlige vilkår, hvilket har udløst en lønpakke på 29 mio. kr. for fem måneders arbejde.

De mange detaljer, der kan aflæses i årsregnskaberne for 2019, er en forsmag på effekten af et nyt direktiv fra EU, der skal sikre aktionærernes rettigheder og bl.a. øger indsigten i topchefaflønningen.

»Det er en kærkommen lejlighed for aktionærerne til at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad de vil gå med til. Ellers er der en indbygget risiko for, at det på den lange bane er skruen uden ende,« siger Ken L. Bechmann, professor ved CBS.

Han mener, at aktionærerne skal være opmærksomme på til- og fratrædelsesbonusserne.

»Det kan være nogle store beløb i begge ender af en ansættelsesperiode.«

BRANCHENYT
Læs også