Karriere

Mærsk-chef springer ud som klimaoptimist: Drop antagelsen om, at det er en dårlig forretning at redde kloden

Ofte lyder det som om, at vi må vælge mellem økonomisk velstand eller investeringer i at bremse den globale opvarmning. Det er i virkeligheden en falsk modsætning, mener forfatterne til den helt nye bog om bæredygtig omstilling af erhvervslivet ”Hvis vi vil”

Mærsk satser på, at man ved at gøre sin flåde CO2-neutral fra 2050 kan opnå en konkurrencefordel. Arkivfoto: Anita Graversen Ifølge Jim Hagemann Snabe er to tredjedele af alle grønne investeringer en god forretning. Arkivfoto: Ole Lind

Solen skinner på København, da Jim Hagemann Snabe kommer ned i den travle forhal hos verdens største containerrederi. Her fra hovedsædet ved indsejlingen til Københavns inderhavn styrer A.P. Møller – Mærsk 76.000 ansatte fordelt over 130 lande.

Bestyrelsesformanden er blevet tippet om en nærtforestående brandøvelse og foreslår derfor straks at gå ud i solen og skridte mod hans nærliggende kontorfællesskab, så interviewet ikke afbrydes midtvejs af klingende alarmer og krav om at samles i gården.

Ovre på den anden side af gaden låser han en tung trædør op og viser vej hen til trappen. På vejen op fortæller han, at Mærsks nye, klimavenlige produkt – containertransport på skibe, der sejler på brugt madolie – er en bedre forretning end containertransport med almindelige skibe. Kunderne er simpelthen villige til at betale mere oveni for det grønne produkt, end brændstoffet koster rederiet ekstra at købe.

Jim Hagemann Snabe hører til i den internationale elite af erhvervsfolk. Foruden at være formand for bestyrelsen i Mærsk har han samme position i den tyske industri- og energigigant Siemens, en af Europas største arbejdsgivere med 379.000 ansatte.

Hvis vi vil

Rasmus Thirup Beck, Mads Nyvold og Thomas Hebsgaard har sammen skrevet bogen ”Hvis vi vil: Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent”, som denne artikel er et redigeret uddrag af.

Bogen udkommer på Gads Forlag 2. september.

Han sidder også i bestyrelsen for World Economic Forum – organisationen bag de årlige Davos-topmøder – sammen med blandt andre den amerikanske klimaforkæmper og tidligere vicepræsident Al Gore, stifter af den kinesiske internetgigant Alibaba Jack Ma, tidligere leder af Den Internationale Valutafond og nuværende leder af Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde og indtil for nylig også Europa-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen.

Karrieren er især skabt i den globale softwarevirksomhed SAP, hvor danske Jim Hagemann Snabe indtil 2014 var topchef.

Det er imidlertid på grund af Jim Hagemann Snabes to tungeste, aktuelle poster, at vi har bedt om et interview. Som formand for bestyrelserne i A.P. Møller – Mærsk og Siemens rådgiver han nemlig ledelsen i to meget store virksomheder, som tidligere har været meget fossildrevne, men nu er i færd med at omstille sig til en grønnere fremtid.

Og det er dén omstilling – ikke blot hos Mærsk og Siemens, men i bredeste forstand – som vi vil tale med ham om.

»Mit største håb er, at vi dropper antagelsen om, at det er økonomisk dyrt at lave en omstilling til en bæredygtig verden. Det mener jeg simpelthen ikke, det er.«

En billig omstilling

På det overordnede plan taler rigtig meget for, at Jim Hagemann Snabe har ret. Der er ingen tvivl om, at det kræver store investeringer at omstille verdensøkonomien fra fossile brændstoffer til noget, som ikke udleder drivhusgasser. Men der er heller ingen tvivl om, at omkostningerne ved at lade være vil være meget, meget store – og med god sandsynlighed så store, at investeringerne i at undgå dem ser meget små ud i sammenligning.

Blandt økonomer raser ganske vist en debat om, hvor meget det kan betale sig at lade temperaturen stige, og dermed hvor hurtigt man skal sætte ind. Der er dog bred enighed om, at det kan betale sig at sætte ind.

Debatten handler snarere om, hvilke antagelser man bør lægge til grund for beregningen. Hvordan prissætter man eksempelvis risikoen for at udløse selvforstærkende mekanismer, der skaber en negativ spiral af opvarmning, der fører til mere opvarmning? Hvordan vejer man nutidens udgifter op mod de omkostninger, de næste generationer vil skulle bære? Der er intet facit. Lægger man vægt på at undgå skader i fremtiden, er selv meget store investeringer i en klimaneutral økonomi en god forretning.

Det samme gælder, hvis man betragter en tidlig indsats som en form for forsikring mod usikre, men til gengæld potentielt katastrofale resultater af klimaforandringerne. Medregner man også de potentielt meget store økonomiske og menneskelige gevinster ved at skåne millioner af mennesker for kræft og hjerte-kar-sygdomme forårsaget af røg fra fossile brændsler (det gør man sjældent), ser investeringen endnu bedre ud.

Ifølge forskerne vil investeringsomkostningerne være mindre end en tredjedel (og måske helt ned til en syvendedel) af prisen på de forventede klimaskader frem mod 2200, hvis vi bliver på den nuværende kurs.

Rasmus Thirup Beck, Mads Nyvold og Thomas Hebsgaard, forfattere til bogen "Hvis vi vil"

FN’s Klimapanel laver ikke den slags cost-benefit-analyser i forhold til klimaet. Derfor kan man ikke uden videre støtte sig til panelets rapporter som ”overdommer” i debatten om, præcis hvor god en investering et stabilt klima er. Panelet gav dog et fingerpeg i sin hovedrapport fra 2014. På det tidspunkt vurderede panelet, at vores rigdom knap ville få en ridse, hvis vi satte en masse af initiativerne beskrevet i denne bog i værk og begrænsede temperaturstigningerne til to grader.

Verdensbefolkningens velstand (målt på vores samlede forbrug) ville vokse 0,06 procentpoint langsommere om året i en verden, der iværksatte omstillingen. Og det er vel at mærke uden at medregne de mange gavnlige, økonomiske effekter af et stabilt klima.

Det er en omkostning, som er langt mindre end de tab, som forbindes med temperaturstigninger, stort set uanset hvilket fremtids-scenarie man vælger at kigge på.

Det er dyrere at lade stå til

Tallet fra Klimapanelet peger i samme retning som talrige andre regnestykker fra de seneste år: Det kan rent økonomisk betale sig at bremse temperaturstigningerne. For eksempel har OECD, de rige landes økonomiske tænketank, flere gange konkluderet, at det vil være langt bedre for verdensøkonomien at reagere end at lade stå til.

Analytikere fra finanskoncernen Citigroup har regnet sig frem til, at det i sig selv er en bedre forretning at investere i grøn energiteknologi end at lade være – og at man samtidig kunne undgå skader for et sted mellem 13.000 og 480.000 mia. kr. Analytikerne konkluderede:

»De løbende omkostninger ved at følge en sti mod lave udledninger er i den kontekst begrænsede og tilsyneladende til at betale. Investeringens ”udbytte” synes acceptabelt, og dertil kommer, at de sandsynlige, afværgede, negative konsekvenser er enorme.«

Et studie fra 2018 publiceret i tidsskriftet Nature sætter et tilsvarende højt tal på værdien af de skader, vi undgår ved at begrænse temperaturstigningerne. Ifølge studiet er der 60 pct. sandsynlighed for, at verden bliver over 135.000 mia. kr. rigere, hvis temperaturstigningen reduceres med blot en halv grad (fra 2,0 til 1,5) ved århundredets afslutning.

Og det fortsætter. I efteråret 2019 regnede en tværfaglig forskergruppe fra mere end 20 videnskabelige institutioner på konsekvenserne af at gøre hele energisektoren – inklusive vores transportmidler – klimaneutral i 2050. Ifølge forskerne vil investeringsomkostningerne være mindre end en tredjedel (og måske helt ned til en syvendedel) af prisen på de forventede klimaskader frem mod 2200, hvis vi bliver på den nuværende kurs.

Timing er afgørende

På bordet foran Jim Hagemann Snabe ligger et stykke papir med et print af vores e-mail med oplægget til interviewet. Han griber en kuglepen, vender papiret om og tegner en kurve frit efter hukommelsen.

Den lodrette y-akse viser profit, den vandrette x-akse en stribe tænkte grønne investeringer, man som virksomhed kan foretage, ordnet efter deres effekt på bundlinjen. Det første lange stykke af vejen er kurven i plus, hvilket vil sige, at det er en god forretning at lave de grønne investeringer.

I SAP var Jim Hagemann Snabe selv med til at høste en årlig gevinst på over 350 mio. kr. på at skære i CO2-udslippet, fortæller han, og han mener, at omkring to tredjedele af alle grønne investeringer har den karakter: De er simpelthen en god forretning.

Tesla har en konkurrencefordel lige nu, hvor markedet skifter fra at være diesel- eller benzinbiler til at være elbiler. De kom foran, inden det var relevant, og da det så blev relevant, var de langt foran.

JIm Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk

På et tidspunkt dykker kurven imidlertid ned under nul. Her er vi ude i de investeringer, som ikke kan betale sig lige nu og her. Men pointen er ifølge Jim Hagemann Snabe, at kurven hele tiden flytter sig i takt med den teknologiske udvikling. Det, der ikke er profitabelt i dag, vil blive det på et tidspunkt, når teknologien kommer tilstrækkelig meget op i skala og prisen langt nok ned.

Altså er det et timingspørgsmål, hvornår man skal investere. Rammer man den rigtigt og investerer i det, der ikke er profitabelt lige nu, har man en konkurrencefordel, når den nye, grønne måde at gøre tingene på bliver billigere end den gamle, sorte måde. Det er ifølge Jim Hagemann Snabe årsagen til, at Tesla, som i 2019 solgte færre end 370.000 biler, længe har haft en større markedsværdi end hele Fiat Chrysler-koncernen.

»Tesla har en konkurrencefordel lige nu, hvor markedet skifter fra at være diesel- eller benzinbiler til at være elbiler. De kom foran, inden det var relevant, og da det så blev relevant, var de langt foran,« siger han.

Om få år håber Jim Hagemann Snabe, at A.P. Møller – Mærsk kan gøre Tesla kunsten efter ved at gøre hele flåden af containerskibe CO2-neutral fra 2050.

»Vi tror jo på, at når vi når dertil, har vi en kæmpe konkurrencemæssig fordel, fordi rigtig mange kunder hellere vil købe dét produkt.«

BRANCHENYT
Læs også