Karriere

Jobopslag med tilbud om hjemmearbejde er i stor vækst

Arbejdsgiverne har været på en stejl læringskurve med corona, siger arbejdsmarkedsforsker. Både arbejdsgivere og fagforening vurderer, at mere hjemmearbejde er kommet for at blive.

Artiklens øverste billede
Øget brug af hjemmearbejde stiller også krav til indretningen af hjemmekontoret. Fx. ønsker arbejdsgiverne lempeligere arbejdsmiljøregler for indretning af hjemmearbejdspladsen eller skattefradrag til indkøb af kontorstol og arbejdsbord til privaten, mens fagforeningerne ønsker de nuværende regler om indretning af hjemmearbejspladser opretholdt. Arkivfoto: Finn Frandsen

Danske arbejdsgivere har tilsyneladende fået øjnene op for, at tilbud om en eller flere hjemmearbejdsdage om ugen er en ny måde at tiltrække medarbejdere på.

I hvert fald hvis man ser på udviklingen i antallet af jobopslag hos Danmarks største jobportal, Jobindex, der specifikt nævner mulighed for hjemmearbejde.

Siden foråret er antallet af jobopslag med mulighed for hjemmearbejde nærmest eksploderet. Fra 58 job i første kvartal, der åbnede mulighed for at arbejde hjemmefra, ligger tallet for tredje kvartal nu på 183 job.

Adm. direktør hos Jobindex, Kaare Danielsen, medgiver, at mangedoblingen er sket på en beskeden baggrund, når man ser på tallenes størrelse. Han er ikke desto mindre overbevist om, at tendensen er blivende.

»Jeg kan bare tage situationen hos os selv. Vi har mere eller mindre sagt til medarbejderne, at de selv må bestemme, om de vil møde ind eller arbejde hjemme, og omkring 20-25 pct. arbejder hjemme nu,« siger han.

Udviklingen går meget godt i spænd med World Economic Forums netop offentliggjorte jobrapport.

Baseret på tal fra Linkedin vurderer World Economic Forum, at coronakrisen har åbnet en helt ny markedsplads for hjemmearbejde og permanent forandret arbejdsmarkedet.

Linkedins tal viser en fordobling siden foråret i antallet af jobsøgere, der søger efter et job med mulighed for hjemmearbejde, og også en stor stigning i antallet af jobopslag, der specifikt nævner muligheden for at arbejde hjemmefra.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har flere gange siden foråret undersøgt medlemmernes erfaringer med hjemmearbejde.

Erfaringerne har været overraskende positive ifølge adm. direktør Marianne Dissing. F.eks. viste en rundspørge tidligere på året, at 54 pct. af virksomhederne i finanssektoren var »meget tilfredse« med effektiviteten hos de medarbejdere, der arbejdede hjemmefra under forårets nedlukning.

Ligesom 35 pct. af medarbejderne i finanssektoren nu efterspørger mere hjemmearbejde.

Hos DJØF genkender næstformand Sara Vergo det billede hos medlemmerne blandt jurister og økonomer.

»Der er ingen tvivl om, at medlemmerne har fået øje på fordelene ved at kunne arbejde hjemmefra, og at de forventer, at vi som fagforening leverer på det f.eks. ved kommende overenskomstforhandlinger,« siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg, Københavns Universitet, har siden foråret undersøgt erfaringerne med hjemmearbejde under coronakrisen.

De første resultater bygger på kvalitative interview med 37 personer, heriblandt 22 ledere samt repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer og medarbejderrepræsentanter.

Der er ingen tvivl om, at medlemmerne har fået øje på fordelene ved at kunne arbejde hjemmefra.

Sara Vergo, næstformand, DJØF

Konklusionerne herfra er bl.a., at produktiviteten derhjemme viste sig at være langt højere, end lederne havde forventet.

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle ledere, som har været på en rigtig stejl læringskurve i forhold til at indse, at deres medarbejdere ikke nødvendigvis behøver at møde fysisk frem hver dag fra 8 til 16 for at være produktive,« siger Steen E. Navrbjerg.

Andre konklusioner er, at hjemmearbejde har givet tid til fordybelse, fordi medarbejderne ikke hele tiden bliver afbrudt. At hjemmearbejde kan give en bedre balance mellem arbejde og familieliv, men også at der er bagsider af medaljen og f.eks. møder, der ikke kan klares virtuelt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.