Karriere

Kvinder i det private føler sig dårligt beskyttet mod chikane

Mange kvinder ansat i den private sektor mener ikke, at de er ordentligt beskyttet mod chikane på jobbet, viser en ny analyse. Værst ser det ud, når man spørger den yngre generation.

Størstedelen af DM's kvindelige medlemmer i det private erhvervsliv mener, at de er beskyttet mod chikane på jobbet, men der er ifølge Camilla Gregersen alt for mange, der føler sig dårligt beskyttet. Pressefoto: Signe Flensted-Jensen

Erhvervslivets virksomheder er ikke gode nok til at skabe tryghed for deres medarbejdere, når det gælder seksuelle krænkelser. Det viser en medlemsundersøgelse fra fagforeningen DM, som tidligere hed Dansk Magisterforening.

Undersøgelsen viser, at hver sjette af de kvindelige privatansatte i DM, som er uddannet efter 2015, ikke føler sig tilstrækkeligt beskyttet mod chikane på arbejdspladsen.

»Jeg tror ikke, de yngre kvinder er mere skrøbelige. I stedet handler det om, at man som forholdsvis ny på arbejdsmarkedet skal afkode mange ting, og man vil så gerne gøre det godt. Derfor kan man være ekstra usikker og tør måske ikke at bringe en hændelse op,« siger Camilla Gregersen, som er formand for DM.

Mens 16 pct. af de privatansatte kvinder fra den yngre generation af akademikere svarer, at de enten slet ikke eller i mindre grad føler sig beskyttet mod chikane, gælder det kun 9 pct. af de kvinder, der blev uddannet før 2015.

»Kollegaer med mere erfaring kender måske bedre til, hvordan man skal tackle problemer, og derfor føler de sig lidt bedre beskyttet. Men der er brug for bedre beskyttelse, uanset om man er ny eller erfaren,« siger Camilla Gregersen.

Hun mener, at der er tale om en generel problemstilling og siger, at også erfarne medarbejdere mangler beskyttelse mod chikane.

Det er alt for let at negligere området og bare køre videre, som man plejer.

Camilla Gregersen, formand i DM

Mange har i undersøgelsen hakket af ved ved ikke-feltet, og det viser ifølge Camilla Gregersen, at der er et stort forbedringspotentiale.

»Det tager jeg nærmest som, at de ikke føler sig beskyttet mod chikane. Der ligger automatisk en usikkerhed i at svare, at hvis nu jeg bliver udsat for chikane, så aner jeg faktisk ikke, om jeg er beskyttet eller ej,« siger hun.

Sexisme og seksuelle krænkelser er for alvor kommet på dagsordenen i Danmark, efter at værten Sofie Linde til Zulu Comedy Galla-showet tidligere på året delte sine egne oplevelser.

Det har bl.a. fået flere af de øverste chefer i erhvervslivet til at gå sammen i en fælles erklæring, der udtrykker nultolerance i forhold til seksuelle krænkelser.

Camilla Gregersen oplever, at rigtig mange arbejdsgivere rykker sig inden for området nu og udarbejder politikker. Hun understreger dog, at det er vigtigt, at det sker alle steder.

Derfor retter DM blikket mod lovgivningen. Ligesom bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation vil DM have, at der bliver et såkaldt indirekte objektivt arbejdsgiveransvar i lovgivningen.

Et sådant ansvar vil betyde, at arbejdsgiveren hæfter for den chikane, medarbejdere har oplevet, medmindre man har iværksat tiltag for at forhindre det.

Formålet er ifølge Camilla Gregersen ikke at sende en bøderegn over virksomhederne ved at indføre hæftelse, men i stedet at sørge for, at forebyggelse bliver en prioritet.

»Det handler om at udforme en virksomhedspolitik og signalere helt tydeligt, at sexisme og krænkende adfærd ikke er acceptabelt,« siger hun og uddyber:

»Der skal samtidig laves klare spilleregler for, hvor man skal henvende sig, hvis man oplever det, og for, hvordan der bliver taget hånd om det. Det vil skabe tryghed og færre krænkelser.«

DM-formanden mener, at det er nødvendigt at ændre lovgivningen for at få den forebyggende indsats i gang i alle virksomheder og brancher.

»Det er alt for let at negligere området og bare køre videre, som man plejer,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også