Serier

Coronakrisen kan blive gennembrud for flere kvindelige ledere

Fagorganisationen Lederne forudser, at flere kvinder vil søge mod ledelse som resultat af et mere fleksibelt arbejdsliv efter pandemien. Hos blandt andre Codan deler man håbet.

Det har vi lært af coronakrisen
Adm. direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris mener, at coronakrisen har skabt et nyt mindset hos virksomhederne med en langt større accept af hjemmearbejde, som kan give den fleksibilitet i hverdagen, der kan få flere kvinder til at tage springet ind i en ledelseskarriere. Arkivfoto: JP Vicedirektør i Lederne, Bodil Nordesgaard Ismiris

Erfaringerne med hjemmearbejde under coronakrisen har potentiale til for alvor at kunne gøre noget ved underrepræsentationen af kvinder i ledelse.

Sådan lyder det fra ledernes interesseorganisation, Lederne, og flere erhvervsfolk deler håbet.

En lang række virksomheder har allerede meldt ud, at de agter at tilbyde medarbejderne en eller flere hjemmearbejdsdage om ugen oven på gode erfaringer under coronakrisen, hvor over en million danskere på et tidspunkt arbejdede hjemmefra i stedet for at møde fysisk ind på arbejde.

Virksomhederne har fået et nyt mindset. Vi tænker ikke længere arbejde som et sted, men som en aktivitet.

Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør, Lederne

Frygten hos nogle arbejdsgivere for, at hjemmearbejde ville gå ud over medarbejdernes produktivitet, er tilsyneladende gjort til skamme af virkeligheden under coronakrisen, og mange medarbejdere har taget imod hjemmearbejde med glæde.

Ifølge en meningsmåling fortaget af YouGov for Lederne er ikke mindst kvinder og børnefamilier begejstrede for hjemmearbejdet, og det får adm. direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris til at tale om, at der - med den nye accept af også fremover at lade medarbejderne arbejde hjemme en del af tiden - nu for alvor kan ske noget i forhold til at få bugt med den træge udvikling i forhold til at få flere kvinder til at gå ind i ledelse.

»Det vil især have betydning i forhold til at få flere kvinder til at tage springet og blive mellemleder, at man får mulighed for at arbejde hjemmefra en eller flere dage om ugen og mulighed for at arbejde på andre tider af døgnet. Det giver fleksibilitet i forhold til familien, og det er netop de mange timer på jobbet og væk fra familien, som er en af de ting, der kan få kvinder til at fravælge at gå ledelsesvejen,« siger Bodil Nordestgaard Ismiris og tilføjer:

»I min optik kan den øgede fleksibilitet vise sig at blive en løftestang for ligestilling på ledelsesniveau. Virksomhederne har fået et nyt mindset. Vi tænker ikke længere arbejde som et sted, men som en aktivitet,« siger hun.

Bodil Nordestgaard Ismiris understreger, at selvom man kan argumentere for, at øget hjemmearbejde særligt gavner kvinders karrieremuligheder, kan det ikke stå alene. Der skal mere til for at opnå ligestilling på ledelsesgangene f.eks. tiltag som længere barsel til fædrene.

I alt 1.562 danskere over 15 år med fuldtidsarbejde eller mindst 30 timer om ugen har deltaget i YouGov-målingen.

I forsikringsselskabet Codan har man som flere andre virksomheder besluttet at indføre faste ordninger, hvor de ansatte kan vælge at arbejde to-tre dage hjemme om ugen.

»Jeg er 100 pct. sikker på, at fleksibilitet kan skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv, fordi den enkelte i højere grad individuelt kan indrette sit liv. Og jeg håber da, at det kan fjerne nogle af de barrierer, der har været og få flere kvinder til at søge ledelse,« siger Christian Baltzer, der er adm. direktør.

Blandt de omkring 700 ansatte i Codan er det særligt de kvindelige ansatte og ledere, der foretrækker det, virksomheden kalder en fleksordning: En fjerdedel af mændene foretrækker at møde ind på kontoret dagligt, mens 9 ud af 10 kvinder foretrækker at arbejde hjemme et par dage om ugen.

»Det er interessant at se, at der også er flere kvindelige chefer, der vælger at arbejde fleksibelt. Og jeg håber, at det kan være med til, at flere kvinder får øjnene op for, at ledelse netop ikke behøver at være at sidde på kontoret til sent om aftenen,« lyder det fra topchefen i Codan, hvor 31 pct. af lederne i dag er kvinder.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i erhvervsorganisationen DI, ser også, at den fleksibilitet, som pandemien har betydet for vores arbejdsliv kan få betydning for kvindernes mulighed for at avancere og søge ledelse.

»Simpelthen fordi det frigiver noget tid, og vi stadig ser, at det oftere er kvinderne, der mangler den tid, fordi de oftere end mænd også står med arbejdet derhjemme,« siger Mette Fjord Sørensen og tilføjer, at det særligt er på kort sigt, hun ser fleksibiliteten give et skub til flere kvinder i ledelse.

»På lang sigt skal vi snarere skabe forandringen ved at have fokus på, hvad en leders rolle er, og om det skal være sådan, at man altid er tilgængelig, sidder bag sit skrivebord og har sene møder.«

Vi må også erkende, at en af de fejl, vi har gjort, når det handler om kvinder i ledelse de sidste mange år er at tro på, at noget udefrakommende eller en samfundstendens skal bringe forandring med sig.

Mads Skovlund Pedersen, direktør, Nordea

Mads Skovlund Pedersen, der er medlem af Nordeas danske ledelse med ansvar for privatkunde-delen, er mere skeptisk over for, at mere fleksibilitet kan skabe grobund for flere kvinder i ledelse.

»Jeg kan håbe det. Men vi må også erkende, at en af de fejl, vi har gjort, når det handler om kvinder i ledelse de sidste mange år, er at tro på, at noget udefrakommende eller en samfundstendens skal bringe forandring med sig. For det har ikke bragt os særlig langt,« siger han.

Finanssektoren er på trods af sin stort set ligelige fordeling mellem mænd og kvinder i medarbejderstaben udfordret, når det kommer til kvinder i ledelse. En optælling fra Finans tidligere på året viser, at kun 8 ud af 90 direktionsmedlemmer i den danske banksektor - svarende til knap 9 pct. - er kvinder.

»Vi har hverken som samfund eller i Nordea været gode nok til at fremme kvindelig talent over tid. Der sker en forandring, men den sker langsomt. Det vigtige er, at vi ikke symptombehandler, men ændrer selve systemet, så alle med tid har lige muligheder,« mener Mads Skovlund Pedersen.

Læs også