Robert Habeck kunne være blevet kansler, men De Grønne satsede på en anden, og det kan vise sig at koste partiet dyrt
Den karismatiske Robert Habeck blev fravalgt som De Grønnes kanslerkandidat, og det kan have kostet partiet dyrt. Habeck efterlyser mere mod i tysk politik og erkender, at valgkampen hidtil har været en skuffelse for miljøpartiet.
FLENSBORG/BERLIN
Han indtager scenen på halgulvet midt mellem de to håndboldmål med en mine af afslappet selvsikkerhed. Her kommer en mand, der ikke længere har brug for at bevise så frygtelig meget.
Klædt i en mørk skjorte, lidt skødesløst knappet, og med korte skægstubbe, der giver ansigtet ekstra karakter, stikker Robert Habeck ud fra de tre mænd i…

