Karriere

Stor stigning i stress-niveau: Hver fjerde privatansatte leder er nu ramt

Andelen af erhvervslivets ledere, som føler sig stressede ofte eller hele tiden, er øget med mere end 40 pct. i løbet af pandemien.

Katrine Sperling oplevede som kommunikationschef i Novo Nordisk, hvordan et krydspres fra arbejde og privatliv gjorde hende fysisk syg i tiden efter den første coronanedlukning. Foto: Christian Als

Omvæltningerne under coronapandemien har ramt privatansatte ledere hårdt. En af fire (24 pct.) svarer i en omfattende ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation ja til, at de har følt sig stresset ofte eller hele tiden i løbet af de seneste to uger.

Da organisationen spurgte til sine medlemmers stressniveau i 2014 og 2017, altså inden pandemien, svarede hhv. 18 og 17 pct. ja til samme spørgsmål. Der er med andre ord sket et spring fra et niveau, hvor godt hver sjette leder i erhvervslivet var stresset, til at knapt hver fjerde nu plages af folkesygdommen.

Signe Tønnesen Bergmann, chefkonsulent i arbejdsmiljø, Ledernes Hovedorganisation, er ikke i tvivl om, at stigningen i antallet af ledere med stress bl.a. hænger sammen med, at de skal lede på en helt anden måde under nedlukningerne.

»Ledergerningen er kompleks i forvejen, og med hele coronacirkusset fylder det besværlige ikke mindre. Krav om afstand, utrygge medarbejdere og mere usikre leverancer lægger yderligere til kompleksiteten. Og hvordan fastholder man i det hele taget sine medarbejdere, når man ofte ikke ser dem i hverdagen?« spørger hun retorisk.

Det er Yougov, der på vegne af Ledernes Hovedorganisation har spurgt 1.623 ledere fra det private erhvervsliv.

Tendensen i undersøgelsen bakkes op af Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i kommunikationsbureauet Kreab, der bl.a. bistår kunder med ledelseskommunikation. Hun har daglig kontakt med privatansatte ledere, som bl.a. efterspørger råd til at kommunikere på en måde, så de kan få medarbejderne med sig.

Undersøgelsen om stress
  • I en ny undersøgelse fra Lederne, hvor der indgår svar fra 1.623 privatansatte ledere, siger 24 pct. af lederne, at de inden for de seneste to uger har følt sig stressede enten hele tiden eller ofte.
  • Samtidig svarer godt hver tredje, nemlig 32 pct., at de sommetider har følt sig stressede inden for de seneste par uger.
  • Under halvdelen, 44 pct., har kun sjældent eller slet ikke følt sig stressede den seneste tid.
Kilde: Ledernes Hovedorganisation

»Jeg kan genkende, at mange ledere føler sig stressede for tiden. De er bevidste om, at de pinedød skal være gode ledere for at fastholde medarbejdere i teamet, og de spekulerer selvfølgelig på, om de kan lykkes med at fastholde medarbejdere. Det er nærmest blevet et personligt succesparameter,« siger hun.

Manglen på arbejdskraft i samfundet betyder ifølge hende, at man nu også udnævner ledere, som ikke har så meget erfaring endnu og derfor er mere usikre.

»Det kan være en stressfaktor for dem. Jeg har ikke hørt så mange yngre ledere før sætte ord på deres bekymringer som nu,« fastslår Lisbeth Wirgowitsch.

Årsager til stress:


De 395 af 1.623 ledere, som ofte eller hele tiden er stressede:

De 1.332 af 1.623 ledere, der har oplevet stress i et eller andet omfang:

Mine arbejdsforhold

69,4 pct.

44,6 pct.

Mine egne forventninger og ambitioner

47,8 pct.

48,1 pct.

Virksomheden stiller for høje krav

28,9 pct.

14,4 pct.

Relationen til min nærmeste chef

24,1 pct.

16,2 pct.

Det psykiske arbejdsmiljø

20,8 pct.

12,5 pct.

Mit familieliv/privatliv

24,3 pct.

22,1 pct.

Kilde: Medlemsundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation blandt 1.623 privatansatte ledere med personaleansvar. Undersøgelsen er gennemført i perioden 16.-23. november 2021.

For nylig beskrev Finans, hvordan coronavirus og mangel på arbejdskraft har øget arbejdspresset for mange ansatte. Ekstravagter, overarbejde, sløjfede kaffepauser og mere fleksible arbejdsopgaver er blevet hverdag.

Det er med til at øge arbejdspresset, lød det bl.a. fra Dansk Erhverv.

Katrine Sperling er kommunikationschef i Novo Nordisk og leder ca. 50 medarbejdere. Hun er en af de ledere, som med coronanedlukningen mærkede konsekvenserne af et større arbejdspres. Hun havde samtidig længe haft et pres i privatlivet på grund af udfordringer med et af sine børn.

Da sommerferien sidste år begyndte, blev hun ramt af en voldsom hovedpine. Den varede ved, og hun lå i sengen i en uge med gardinerne rullet ned.

Efter ferien fortsatte hovedsmerterne. Hun begyndte at tage tidligere hjem fra kontoret for at ligge ned og arbejde. Når hun var i Teams-møder, kunne hun ligge i sengen med sin bærbare computer på maven uden at have slået kameraet til.

Hun overhørte længe faresignalerne fra sin egen krop – lige til en fredag, da hun måtte lægge sig på gulvet på et toilet på arbejdspladsen for at få hovedpinen til at lette lidt.

Søndagen efter ringede hendes chef og bad hende tage fri for at få undersøgt sit hoved. Derpå fulgte fire måneder med en 100 pct. stress-sygemelding og så seks måneder med en gradvis tilbagevenden, inden hun atter var parat til at genoptage sin ledergerning.

Katrine Sperling valgte at være åben om sin stress-sygdom, bl.a. fordi hun mødte stor forståelse og opbakning fra sin arbejdsplads. Hun skrev efterfølgende et indlæg på det sociale karrieremedie Linkedin samt beskrev de ovenfor nævnte hændelser i et interview i mediet Lederstof.dk.

»Jeg tror, at der ligger et stort arbejdspres implicit i rollen som leder,« siger hun til Finans og nævner højt tempo, øget kompleksitet og grænseløst arbejde som mulige årsager til stress.

»Med endeløs travlhed kommer man nemt til at mangle følelsen af accomplishment (at lykkes med at nå sine mål, red.). Det får én til at føle sig utilstrækkelig, og det skal man være meget opmærksom på, for det kan være en stressfaktor i sig selv. Men hvis man er bevidst om det, kan man træne den evne ved f.eks. at sætte en intention for sin arbejdsdag, og når dagen er omme huske at værdsætte alt, man har nået, i stedet for alt det, man ikke nåede,« siger hun.

»Som leder har man et ekstra stort ansvar for at gå foran som et godt eksempel, for vores nervesystemer ”smitter hinanden”, så hvis man som leder er stresset, er risikoen for, at det rammer ens medarbejdere, stor,« påpeger hun.

At erfaringer med stress som Katrine Sperlings bør tages alvorligt af virksomhederne, understreges af, at hver sjette (17 pct.) af de ledere, der svarer, at de har følt sig stressede i de seneste to uger, har været sygemeldte eller fraværende fra jobbet pga. stress i løbet af de seneste tre år. Det er tre gange så mange som de øvrige ledere.

Forskning viser desuden, at stress sænker ens produktivitet med 25 pct. Man mister evnen til at prioritere samt sit overblik. Når det sker for en leder, gælder det samme for deres medarbejdere, påpeger Signe Tønnesen Bergmann.

Ifølge hende kan man sætte ind mod det høje stressniveau blandt ledere ved at se på forholdene på jobbet, herunder høje krav fra og relationerne til deres egne chefer.

»Lederne er dem, der direkte skal udføre coronatiltagene i virksomhederne. De står med det konkrete ansvar for at tage hånd om utrygge medarbejdere, bestille sprit, sørge for skærme til hjemmearbejde og så videre. Men de har brug for støtte ovenfra. Topledelsen og HR bør spørge lederne om, hvad de har af ekstra udfordringer, for lederne er selv ”fiks det”-mennesker og efterspørger ikke nødvendigvis selv hjælpen,« siger Signe Tønnesen Bergmann.

Læs også
Top job