- For abonnenter
Gik den revolutionære præsident i stå?
Hans løfter om revolution blev fanget i protester og en langvarig pandemi. Nu er den 44-årige hyperaktive præsident blevet repræsentanten for status quo og stabilitet.
Paris
Sidste år lagde Emmanuel Macron kind til en syngende lussing under et besøg på en kokkeskole i Sydfrankrig. Tre måneder senere agerede han skydeskive for en æggekaster, der på en international restaurantmesse i Lyon råbte »Vive la révolution«.
Den var gal igen to dage efter sejren i første runde i præsidentvalget den 10. april i år. Under sin første sejrsrunde til byen Chatenois i Alsace blev præsidenten verbalt overfaldet af en særdeles utilfreds vælger.
»De er machiavellistisk, manipulerende og en løgner,« råbte en synligt vred pensionist, der beskyldte Macron for at have ødelagt det franske hospitalsvæsen under coronapandemien.