Led med indlevelse og handling
Tilstedeværende, modig, oprigtig, transparent. Det er ingredienser til en god leder. Den detaljerede opskrift på, hvordan ingredienserne fremtrylles, afmåles og blandes, får du i den interessante bog ”Compassionate Leadership”.
Det er ikke altid nemt at være leder. Det er f.eks. ikke sjovt at skulle fyre nogen, selv om det kan være nødvendigt. Som leder skal man kunne træffe svære valg og gøre hårde ting – men det kan man gøre på en medmenneskelig måde. Det er hovedbudskabet i Rasmus Hougaard og Jacqueline Carters nye bog, der er dedikeret til nuværende og kommende ledere.

